- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
173

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. G. Brandes: Et Besøg i Belgien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

med Barnet efter Michel Angelo, den Eneste — en By, som selv
synes et Helgenskrin, udsmykket med primitiv Malerkunst, en lille
Verden af gammeldags Dejlighed.

Om Dagen Stilhed, om Aftenen Musik paa det store Torv,
hvor græsselige engelske Turister med Knæbukser og smaa
Kasketter vandre om og fylde op og bære sig ad, som var de hjemme
i Staden.

Herhen søge unge Malere rundt omkring fra, og man ser
gæme i deres Selskab Nutidens Brugge. Her bo lærde Mænd,
lærde Filologer som Sabbe og Deflou, man fordyber sig gærne
i deres Selskab i Fortidens Brugge, og man lærer i et Par Dage
mere Filologi af dem end i Uger af Bøger; det er Mænd, som
indvie en i det nederlandske Sprogs Finheder, gennem Etymologier
aabne ens Øje for Ordenes Historie gennem Tiderne og ere
kundskabsrige nok til at kunne drage Paral lelerne mellem deres eget
Sprog og det danske.

Gennem Samtaler med gamle, alvorlige Mænd faar den
Fremmede et Indblik i denne Bys daglige Liv. Og ét Træk er en da
især paafaldende: Katolicismen som Rædselsmagt i disse Egne.
Uvidenheden og Fanatismen i de højere Klasser fylde Klostrene.
Fædrene give deres unge Døtre hen til den livsvarige Indespærring,
og frivole Mødre, der selv gaa paa Bal, tale med straalende Øjne
om, hvor stolte de ere over, at Datteren nu er bleven en hellig
Kvinde, une sainte. Ophidset af en eller anden Gejstlig giver den
unge Pige i barnligt Sværmeri et Klosterløfte, som hun tidtnok et
helt Liv igennem maa fortryde. Nonnerne sove paa en Briks; op af
Søvne vækkes de Kl. 4 eller 5 om Morgenen for at bede. Aldrig
en Adspredelse, aldrig engang en Bog! En haard Disciplin, der
knækker Legemets Kraft og udtørrer Sjælen, indtil Sløvheden
stiger om deres Aand og de leve slukte eller ødelagte.

Men fra de gejstlige Ungkarle og Pebersvende breder en
usund, lumpen Sanseligheds Smitte sig over Samfundet. De
Udskejelser, der af Præsterne øves mod de Smaabørn, der betros til
deres Opdragelse, synes i Belgien at forefalde hyppigere end
andensteds, fordi de altid undgaa Straf. Det oplystes i Sommer,
at en Gejstlig havde skændet mere end hundrede srnaa
Drengebørn; men straffet blev han ikke; det sørgede Kirken for. I slige
Tilfælde lade de Overordnede altid Forbryderen forsvinde til et
andet Kloster i en anden By. Og fra Præsterne forplanter Smitten
sig til deres Beundrere og Venner.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0181.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free