- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
174

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. G. Brandes: Et Besøg i Belgien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det højere katolske Selskab i denne kirke- og klosterrige
Stad turde være det i visse Henseender mest fordærvede i Europa.
Dets aandelige Næring er næsten udelukkende den Art fransk
Journalistik og Literatur, hvis Hovedgenstand er usunde eller
naturstridige Kønsforhold. Visse i Norden ubekendte franske Aviser
og Bøger spille i Belgien en forbavsende Rolle, og man tillægger
dem en Indflydelse paa Sæderne, der overrasker den Fremmede.
Det er Forbitrelsen over denne formentlige Indflydelse, som itjor
afstedkom de drakoniske Forbud mod enkelte franske, særligt mod
de illustrerede Aviser. En Pakke Tegninger af Forain i Courrier
Francais, som vare bievne mig tilsendte fra Paris til Bruxelles,
poste restante, bleve ikke udleverede til mig, men tilbagesendte til
Adressaten.

Det klerikale Aristokrati her i Briigge og en lille By i
Omegnen lever i en Lediggang, som nuomstunder er lidet almindelig,
og efter de Indfødtes Skildringer i en Tilstand af lidenskabsløs
Promiscuitet. Dog hvad der overrasker er især Cynismen i de
Udskejelser, som berettes.

En Dame af det højere Selskab stod i intim Forbindelse
med en ung Komponist. Han brød med hende. For at hævne
sig, skrev hun ham til, bad ham om en sidste Sammenkomst og
lod ham en halv Time være alene med hendes niaarige Datter,
lod imidlertid kun, som var hun gaaet ud, havde Politi beredt og
brød ind i Stuen. Komponisten blev idømt tre Aars Tugthusstraf.
Hun har kendt sin tidligere Vens Karakter til Bunds.

En anden Dame af det højere Selskab sendte med sine to
unge Døtres Minde deres Fotografier til en Kafé i Bruxelles, hvor
der foreligger Album’er med Portræter af smukke Kvinder fra alle
belgiske Byer. Hvis en Gæst træffer sit Valg derefter, telegraferes
der efter den paagældende Dame. Denne Moder, som baade er
velhavende og af god Familie, prisgav sine Døtre paa den
Betingelse, at hun vilde være til Stede ved enhver af de unge Pigers
Sammenkomster med en fremmed Herre.

Dejlig er Brugge, et Middelalderens Pompeji; men man
længes dog bort derfra efter Luft; den stemmer for Aandedrættel’
al denne Kirkerøgelse og al denne klerikalt-seksuelle Unatur.

Altsaa til Oslende, til Havet, som ruller sine Bølger og
sender sin Brise ind imod Landet saa nær herved. Ikke en Times
Kørsel, og man er der.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0182.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free