- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
175

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. G. Brandes: Et Besøg i Belgien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Hvor godt gør Synet af den vide umaadelige Himmel, graa
som paa et Maleri af Dubbels, og af det vidstrakte, umaadelige
Hav, næsten uden en Sejler, ud over hvilket man ser saa frit fra
den terrakotta-brolagte høje Dæmning, der gaar hele Ostende
rundt og behersker den brede, golde Strand, i hvis Nærhed der
hverken er Træ eller Busk. Til venstre Pragtvillaer og det store
Kurhus og hele det internationalt europæiske Badepublikum med
Flirtation og Sommerkedsomhed. Men friluftsagtigt er her i det
mindste, og gaar end Modeverdenen her som allevegne op i
Snobberi og Mode-Halvverdenen paa Jagt efter indbringende
.•Eventyr, saa er her dog Hav og Sol og Strand og frisk Blæst,
som fylder og udvider ens Lunger.

I fem Kvarter fører Dampsporvognen en fra Ostende til
Blankenberghe. Samme Syn, samme Strand, samme Himmel,
samme Hav, samme Dæmning og en ganske lignende Husrække
langs Stranden. Kun er Livet her lidt mindre overdaadigt end
Livet i Ostende. I Ostende stod i Vinduerne alle Slags
frivolt-humoristiske Billeder af livsglade Damer i Badedragt, og det
sagdes, at dér fandtes Damer, som gik i Vandet med Korsét under
Badedragten for at tage sig ud. Her er, synes det, Sæderne
jævnere, Priserne billigere og Demimonden et sjældnere Fænomen.

Erindringen om Blankenberghe er for mig uadskillelig fra
den om et elskende Par, der foruden mig var Dampsporvognens
eneste Passagerere, og som jeg tilfældigt traf paa rundtom i
Brugge’s Omegn. Det saa ud til at være en ældre medicinsk
Studerende fra Paris og hans Veninde — en ung Pige fra et eller
andet Magasin. Det var rørende at se hendes Forelskelse. Hun
sad og stirrede paa sin Mediciner, saa ind i hans Øjne, slugte
med Blikket hans sorte Fuldskæg og lagde med henrykt Ømhed
Armen om hans slidte Frakke. Naar de spadserede op og ned
paa Terrassen, følte man, at for hende var Blankenberghe
Paradiset selv.

V.

1 Gent, Jacob van Arteveldes By, fornemmes endnu
bestandig som et Pust af gammel borgerlig-republikansk
Uafhængighed. Fra 1336—1345 herskede her Artevelde, den tapre Ridder
og Brygger, Oldermand for Gents 35 Laug og Høvding for
Borgervæbningen. En Fantasistatue af ham dominerer Byens største
Plads. Han lod Stormklokkerne ringe og afrystede Greven af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free