- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
177

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. G. Brandes: Et Besøg i Belgien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fra Gent gik Rejsen efter Indbydelse og i elskværdigt
Selskab til Oudenaarde, berømt for sit særligt skønne Raadhus.

Her lever den i Nederlandene højt ansete Historiker
Edmond vander Straeten i et Hus, som er helt fuldt af gamle,
ethnografisk og kunstnerisk mærkværdige Sager, indkøbte for
Spotpris hos Omegnens Bønder. Værelserne ligne gamle Taarnrum
og ere saa overfyldte med Malerier, Bøger, Møbler og musikalske
Instrumenter, at man næppe kan bevæge sig i dem.

Vander Straeten, som er en af den flamske Sags ivrigste
Entusiaster, har skrevet den nederlandske Musiks Historie, et
stort Værk i 9 Bind og desuden en Vrimmel af Monografier om
enkelte Instrumenter, om Musiken i de enkelte Byer, om enkelte
Komponister og Organister, om de belgiske Musikere i Udlandet,
særligt i Italien, hvorhen Flamlænderne, der have været næsten
saa fremragende i Vellydens Kunst som i Malerkunsten, have bragt
Musiken. Flamlænderne have, efter hvad Vander Straeten mener
at have bevist, overalt været Italienernes første Lærere i Musik.1)
Ogsaa her til Norden kom Musiken fra dem. Christian IV havde
et flamsk Kapel, saa vidt vides med en vis Borchgrevinck som
Chef. Den udholdende Arkivforsker har staaet i Brevveksling
med danske Lærde for at faa alle bevarede Navne paa
Kapelmedlemmerne fra den Tid at vide. Man skal søge om en mere
fædrelandsbegejstret Mand. Ikke blot er det ham som andre
Flaminganter klart, at ingensteds i Norden findes et
Folketempe-rament, saa fuldblodigt, saa arbejdsomt og paa én Gang saa
stridbart og saa kunstnerisk anlagt som her; men Flamlænderne ere,
med Grækerne, Verdens første Folk, det ypperste Kunstfolk.

Hans Borde svømme over af Memoirer til Flanderns Historie.
Blandt andre bladede vi i Hertugen af Albas, af hvilke det
frem-gaar, at den frygtelige Bøddelhertug privat var en skikkelig Mand.
Ved Siden af ligge Udskrifter af Vatikanets Arkiver, som Vander
Straetens Hustru har besørget for ham, Elskværdige, lykkelig,
varmtfølende for Flanderns Sag og Tankens Frihed, er hun paa
yndefuld Maade lærd og hjælper sin Mand med hans spanske og
italienske Forskninger, har ogsaa paa hans Vegne haft Audiens
hos Paver og Kardinaler.

’) Vander Straeten: La Musique aux Pays-Bas, avant le XlXme siécle. — Douze
Monographies de la Musique aux Pays-Bas. — Le Trombone. — Recherches
sur la musique a Audenarde. — Les musiciens belges en Italie, osv.
Tflsku*r*n. 1892.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0185.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free