- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
197

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. Ad. Hansen: Engelske Sonetter indtil Milton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

den Samling Lyrical Ballads, Wordsworth og Coleridge udgav
1798, eller den Samling Digte, Øhlenschlåger udgav 1802, svarer
den dog til Bøger som disse, idet den varsler om Renæssancens
Poesi paa samme Maade, som de to andre varsle om den
Literatur-periode, der fulgte efter dem.

Det er da med Rette, at ved et nok saa ringe Udvalg af engelske
Renæssance-Sonetter Wyatts og Surreys Navne staa i Spidsen.
Wyatt er den af de to, der arbejder tungest i Sprogstoffet. Surrey
er den, der former bedst; men mange af hans Sonetter ere kun
Oversættelser fra Italiensk.

Det fremmede Form-Mønster, de gik ud fra, følger ingen
af dem helt. Den regelmæssige (Petrarchiske) Sonet, der var
Forbilledet, havde jo fæstnet sig i den velbekendte Form af et
fjorten-linjet jambisk Digt, hver Linje bestaaende af fem Jamber, og
Linjerne ordnede saaledes, at de dannede en Oktav, bestaaende
af to Kvartetter, med følgende Rimfordeling abba|abba,
efterfulgt af en Sekstet, bestaaende af to Terzetter, hvis
Rimfordeling var friere, dog med den Indskrænkning, at Sekstettens to
sidste Linjer ikke maatte danne en Kuplet, der var uden
Rimforbindelse med de fire foregaaende Linjer. Den italienske Sonet bestod
altsaa af to Systemer: Oktaven og Sekstetten, hver for sig knyttet
sammen ved en Rimkæde; imellem de to Systemer gjorde saa
sædvanlig Tanken eller Stemningen en Pavse.

I de allerfleste af sine Sonetter følger nu Wyatt det italienske
Forbillede i Oktaven. I Sekstetten derimod afviger han, idet han
indfører en rimet Slutningskuplet, der er uden Rimforbindelse med
det foregaaende, saa Sekstetten i Virkeligheden kommer til at
be-staa af en Kvartet og en Kuplet i Stedet for af to Terzetter.
Sonettens Karakter forandres altsaa, i det den i Stedet for, som den
oprindelige, at bestaa af to Systemer, nu opløses i tre: Oktaven,
Kvartetten og Kupletten. Eksempel afgiver den oversatte Sonet:
Oktaven er regelmæssig efter italiensk Mønster; Sekstetten vilde
have været det, hvis de to sidste Linjer, i Stedet for at indføre
de nye Rimord mene og Grene, havde endt paa Ord som f. Eks.
tøve og hvile.

Men endnu mere afviger Wyatts umiddelbare Efterfølger
Surrey fra det Petrarchiske Mønster. De fleste af Surreys Sonetter
have en Form, der senere benyttes i mangfoldige engelske Sonetter,
nemlig: tre Kvartetter, hver med to ind i hinanden flettede Rim-Par,
det hele afsluttet med en Kuplet, — altsaa efter følgende Rim-Skema:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free