- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
203

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. Ad. Hansen: Engelske Sonetter indtil Milton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Shakespeare1); uden Bevis at antage dette gaar dog ikke an, og
Drayton rækker andensteds saa langt i det digteriske Udtryk for
sin Lidenskab, at han meget vel kan antages at have formet
dette Digt.

Blandt de øvrige af Renæssancens Sonet-Digtere staar Sidney
særdeles højt. Denne tiltalende Skikkelse, — denne „Aand uden
Plet“, som Shelley kalder ham, — der besad saa meget af
Renæssancens bedste Egenskaber, stod for sin Tids Bevidsthed
som et Mønster paa en ridderlig Skikkelse, behændig og modig i
Vaabendaad, nobel, talentfuld og elegant; og da han kun 23 Aar
gammel saaredes dødelig i Slaget ved Zutphen og døde tre-fire
Uger efter, var Sorgen i England stor over alle de lyse Løfter,
som den spanske Kugle her havde knust. Sidney er i sine Sonetter,
hvoraf de allerfleste, 108 i Tal, findes i Samlingen Astrophel and
Stella, i høj Grad original og personlig ejendommelig. Den
allerførste Sonet i Samlingen fortæller om, hvorledes han vilde skrive
om sin Kærlighed og søgte Paafund og Ideer hos andre, uden at
der kom noget ud af det, indtil endelig hans Muse sagde til ham:
,Du Daare, se ind i dit eget Hjærte, og skriv!“ Det er dette
gyldne Raad, Sidney har fulgt, og det er derfor, der over de fleste
af hans Digte er noget saa friskt og personligt, noget lige til, uden
alt Kunstleri; det er virkelig hans egne Tanker og Følelser, vi
faa. Det forholder sig, som han etsteds siger: I am no
pick-purse of another’s wit, — han rapser ikke af andres Vid. Hans
Sonetter ere rige paa levende Træk fra hans eget og Tidens Liv.
De ere fulde af rammende, malende Billede, der bringe Tanken
hen paa Digtere som Keats og Aarestrup. Han bruger f. Eks.
om Nattens Komme et saa fantasifuldt Billede som dette, at Øjet
da lukker Synets Pile ind i deres Kogger og lægger dem i Søvnens
Rustkammer. I hans Følelse er der baade Hæftighed og Dybde.
Ved Siden deraf kan der komme et elskværdigt Lune og en frisk
Humor, som hænger sammen med disse Sonetters stærkt personlige
Karakter, der lader haant om alt konventionelt og alt tillært
Klynkeri. Som Sidney er en af de tidligste blandt den engelske
Renæssances Sonetdigtere, saaledes er han en af de originaleste
og friskeste.

Spensers Sonetdigtning er skær og fin, overgydt af den

’.) George Saintsbury: A History of Elizabethan Literature. London 1887,
p. 114.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0211.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free