- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
206

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. Ad. Hansen: Engelske Sonetter indtil Milton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Spildte Dage.

Hvis jeg mit Levnets spildte Dage saa
paa Gaden ligge, som de faldt dernede,
mon da de tyktes mig som Aks af Hvede,
til Næring saaet, men nu kun nedtraadt Straa?

Som gyldne Mønter, slængt paa maa og faa?

Som Blod, der raaber højt om Straf og Vrede?

Som Vand, der spildtes og i Helveds Hede
nu gækker dem, der evig tørste maa?

Jeg ser dem ikke her; men én Gang alle
skal møde mig igen, for vist jeg véd,
hver som et myrdet Jeg, hvis Dødssuk ralle.

„Jeg er dig selv, — hvi hugged du mig ned?“

„Og jeg — og jeg — dig selv* — saa skal de kalde —

„og du er selv dig selv i Evighed!*

I øvrigt er der for Tiden i engelsk Literatur noget af en
Mani for at skrive Sonetter, en Mani, som dog maaske snart vil
have naaet sit højeste. Meget af dette skyldes ganske sikkert
Indflydelsen fra Rossetti; en Del kan maaske ogsaa tilskrives de
yngre Generationers Sværmeri for Renæssancen og dens
Kunstformer, — og ævner man ikke et Drama, saa kan en Sonet jo
dog nok overkommes. Den moderne engelske Sonetdigtning er
imidlertid ikke noget Udtryk for en stærk digterisk Impuls, der
er ved at bryde sig Vej, — selv med al Ære for Rossetti, som
støbte saa meget af sin ejendommelige Poesi i denne Form.
Renæssancens Sonetdigtning var som Smaa-Afløb for Periodens
Poesi; den udgjorde ikke denne Poesis Hovedleje. Den var en
Forløber for og en samtidig Vækst af hele den kolossale
Renæs-sance-Literatur. Noget saadant gælder ikke om moderne engelsk
Sonetdigtning; den spaar ikke om en saadan Fremtid, savner
denne Baggrund, har altsaa historisk set ikke den Betydning, hvor
værdifulde og kære end dens enkelte Frembringelser kunne være os.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free