Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. Ad. Hansen: Engelske Sonetter indtil Milton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Somren er kommet, intet mer den stænger;
ti Bukken kastet har sin Vinterdragt,
og Hjorten bort de gamle Takker hænger,
og Fisken til fornyet Liv er vakt;
Og hver en Snog og Hugorm Hammen slænger,
og Svalen flyver paa sin rappe Jagt,
og Bien sanker Saft fra Mark og Vænger,
og brudt er Vintrens blomsterfjendske Magt.
Med Liv og Lyst nu alting Hylstret sprænger,
og dog min gamle Sorrig frem sig trænger.
SIR PHILIP SIDNEY.
(1554—1586.)
I.
Til Maanen.
Saa trist, o Maane, med saa bleg en Flamme
du bøjer over Himlen dine Fjed!
Formaar da selv paa dette høje Sted
hin travle Skytte med sin Pil at ramme?
Hvis ej mit Øje gør mig helt til Skamme,
saa lider du forvist af Kærlighed;
dit matte Aasyn giver klar Besked
derom til mig, som lider af det samme.
Saa sig mig, Maane, du min Smærtes Fælle,
er Skønhed hist saa stolt, som den er her?
Maa trofast Elskov der for Enfold gælde?
Foragtes han, som elsker, af enhver,
for hvem dog denne Elskovsleg er Fryd?
Og kaldes Utaknemlighed en Dyd?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
