Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. Ad. Hansen: Engelske Sonetter indtil Milton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu, da du bærer mig igen en Gang
til den, hos hvem mit Hjærtes Liv er lagt,
skal Tak og gode Ønsker være bragt
dig og din Lod af Sjælens hele Trang.
Vær stadig skøn! Af alle højt du sættes,
saa ingen i din gode Ret dig krænker!
Af Blod og syndig Daad du aldrig plettes!
Men blandt den Sværm af Ønsker, jeg dig skænker,
skal som det fagreste dog dette drysse:
I hundred Aar du Stellas Fødder kysse!
EDMUND SPENSER.
(1552 (?)—1599.)
I.
Advarsel.
Hvorfor mon hun sit skønne Guldhaar dækker
bestandig svigfuldt med et gyldent Net
og listigt Lokkerne til rette lægger,
saa Haar og Guld gaar næsten helt i ét?
Tror hun, naar Øjet først er hildet tæt
i dette fagre, gyldne Maskespind,
da følger Hjærtet efter saare let, —
det svage Hjærte og det svimle Sind?
Saa vogt jer, Øjne, stir jer ikke blind
paa Snaren, som med gylden Kunst er flettet;
ti hvis I først en Gang er fanget ind,
I slipper aldrig løs igen af Nettet.
Og hvem, naar han sin gode Frihed har,
vil attraa Lænker, selv om Guld de var?
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
