Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. Ad. Hansen: Engelske Sonetter indtil Milton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
II.
Sejr.
Som Jægersmanden, naar tilsidst han føler
det Bytte slippe bort, han jaged mod,
til Hvile sætter sig, hvor Skyggen køler,
mens Hundekoblet gisper ved hans Fod, —
Saadan, da Skæbnen var mig lidet god,
jeg Jagten træt og mat forsage vilde;
men atter Vildtet sig til Syne lod
og kom sin Tørst at slukke ved en Kilde:
Der saa hun mig; men hendes Blik var milde;
hun flygted ej, men tøved uden Angst;
saa greb jeg hendes Haand, der skælved stille,
og fast jeg bandt min kære, skønne Fangst.
Hvor sært, at hun, hvem intet kunde skræmme,
af egen Drift nu lod saa let sig tæmme!
III.
Hendes Navn.
Jeg risted hendes Navn paa Kystens Sand, —
men Bølgen kom og skylled det i Støvet;
jeg skrev det atter paa den hvide Strand, —
men Strømmen kom og al min Møje røved.
„Du Daare*, sagde hun, „som daarligt prøved
en dødelig et evigt Liv at skænke!
Selv skal jeg svinde, som den Daad, du øved,
og ingen mere paa mit Navn vil tænke. “
„Nej“, udbrød jeg, „de usle kan man sænke
i Glemsel, — dig et varigt Liv der venter:
jeg til mit Digt dit Værd vil evigt lænke,
og højt paa Himlens Hvælv dit Navn jeg prenter.
„Naar saa af Dødens Aag al Verden tvinges,
vor Elskovs Liv til sene Tider bringes."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
