Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. Ad. Hansen: Engelske Sonetter indtil Milton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ja, skøn er Jord og Hav og Himlens Bue;
men endnu mere skøn er du at skue.
III.
Savn.
Du kommer, Vaar, om Panden Straaler skinne,
og blomstersmykt er dine lyse Klæder;
let kruses Engens Græs af Vestenvinde,
af Jubel Skyen Perletaarer græder.
Du kommer, Vaar; men mine gamle Glæder,
dem skal jeg ikke i dit Følge finde;
du kommer med saa mangt et Smærtes-Minde,
der al min skønne Fryd i Støvet træder.
Du er den samme som i fordums Dage,
mild, frisk og kraftig i din Ungdoms Rødme;
men hun, hvis Aande gav din Luftning Sødme,
er død og vender aldrig mer tilbage.
Og medens Aarets Tider gaa og komme,
er hun forglemt, og hendes Tid er omme.
IV.
Tilfreds og besluttet.
Som naar en grum Barbar med Krigens Nøgle
har aabnet Porten til en prægtig Stad
og alt med Ild og Sværd nu splitter ad
og lægger Borgerne i Slavebøjle
Og slukker vildt i Graad og Blod sit Had,
dog — skøndt hans Hævn gaar frem med slappet Tøjle —
en Statue, en herlig formet Søjle
kan uskadt staa blandt sunkne Mures Rad, —
Saadan, trods alt det Rov og Ran, jeg prøved,
og trods de Slag, som Tid og Døden slaar,
midt i det Hærværk, de tilsammen øved,
min Aand dog fast og uden Skramme staar:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
