Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. Ad. Hansen: Engelske Sonetter indtil Milton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Og det er mig saa dyb en Glædes Kilde,
at selv med Konger ej jeg bytte vilde.
JOHN MILTON.
(1608—1674.)
1.
Da han naaede 23-Aars Alderen.
Hvor snart har Tiden, Ungdomslivets Raner,
lumsk røvet mig de tre og tyve Aar!
Snelt flyver mine Dage, mens min Vaar
endnu bestandig blomsterløs mig maner.
Vel næppe mange af mit Ydre aner,
at jeg saa nær ved Manddomstiden staar;
og mere trægt min Sjæl sin Modning faar,
mens andre alt har brudt sig lyse Baner.
Dog mer og mindre, tidlig eller sent,
saa skal det til den Lod, hvorhen mig Tiden
og Himlens Vilje leder, svare nøje,
Lad den saa være større eller liden.
Alt skal, hvis Naade bliver mig forient,
bestandig hvile for min Mesters Øje. II.
II.
Om hana Blindhed1)-
Naar jeg betænker, at mit Lys er slukt,
før jeg saa Hælvten af min Livstid rinde,
og at det Pund, som ej bør stænges inde,
nu ligger gravet ned og indelukt,
‘) Efter at Miltons Syn i Løbet af en Række Aar var blevet svagere og
svagere, blev han fuldstændig blind omtrent 1652.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
