Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. phil. Vald. Vedel: Norsk Literatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
muligvis mene, at virkelig selvløs Opgaaen i Tænkning eller jævn,
hjærtelig Medleven med andre aldrig bliver ene, og at den store
Ensomhedsfølelse — som er Heltens inderste Ulykke — er Frugten
af en grænseløs Egoisme.
— Halvforfalden til Alkohol og anden Svir, strander han
som et Vrag paa Religionens Kyster, — ligesom en hel Retning
i Tiden. Denne Udvikling er ikke videre dybt eller troværdigt
gennemført, man mærker, at Forf. ikke længer er med selv her.
Det er saavist ikke blot Træthed og Overmathed og „Fordillethed*,
som er det virkende i en Bevægelse, der hverken er til at spotte
eller trække paa Skulderen ad: det er en Længsel mod Kærlighed
og Inderlighed og Idealisme, som er den nødvendige Protest mod
Naturalismens og „Kampen for Tilværelsens” Tid. Men denne
Mangel paa Forstaaelse hænger overhovedet sammen med en vis
Raahed og Forhærdethed, som vil støde de fleste ved Bogen; den
mangler saa meget af den bløde Godhed og Hjærtets Kultur, som
dog til Slut altid er det, der skal forsone os med Livet. Den
hele „Æsch! Idioti! Dili! Alkoholismus*-Atmosfære, som raader
i Bogen, betager denne overhovedet noget af sin Interesse for os.
Men det synes jo næsten at være den Atmosfære, hvori
det halve „unge Norge* behager sig.
Vald. Vedel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
