- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
235

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Vilhelm Møller: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

de bedste af Udlandets Tragedier, end sige dem alle. Mange af dem
er bygget over et mere flammende, et mere ekspansivt Følelsesliv,
end man har her til Lands. Vi dækker bly over megen Lidenskab,
som de andensteds hensynsløst blotter. Hvorfra skal vore
Skuespillere hente Udtryk for en fremmedartet Følelses-Form? De har
aldrig iagttaget disse Udtryk hos sig selv og aldrig hos deres
Omgivelser. Ja, de kan gaa i Skole hos Fremmede. Men i Skoler tilegner
man sig kun de grove Fif, ikke Finhederne, — som det kommer an paa.

I raa og dorsk Første-Andenhaands Efterligning efter Sarah
Bernhardt har man nu en Hække Aar tolket her hjemme en vis
unational, hundsk Elskov gennem et éntonigt, dæmpet Sing-Sang:
det kedsommeligste Skaberi af Verden! Omvendt er Kainz bleven
Forbilled i „stærkt* Spil. Man lurede ham af, at han brugte
voldsomme Tempoer, raabende Udbrud, store og hastige Skridt.
Paa det spillede saa sidst Fru Gjørling de patetiske Partier af
Sapphos Rolle (til de ømt følelsesfulde Steder anvendte hun en
spidsmundet, baby-agtigt kælen Fisteltone). Lad det nu endda
gaa, at Fru G. under jagende Tempoer ikke har Magt over sine
Konsonnanter; særlig s’erne sprutter forstyrrende. Men
karakteriserer man virkelig en Sindstilstand blot ved Hjælp af Sætningernes
Fart og Stemmens Stigen og Dalen? Naar en hæftig Lidenskab
udlader sig, forplanter saa ikke Bevægelserne sig ud gennem
Blikket og Ansigtsmusklerne og Legemet og (først og sidst) gennem
Tonefaldet, der altsammen nuanceres uafbrudt, helt hen imod og over
idet, som man for Sprogets Vedkommende kalder: det uarticulerede?
Og var det ikke netop de Nuancer hos Kainz, som i hans Glansperiode
gjorde Lidenskaben troværdig og gjorde den smitsom for Tilskuerne?
Med Tempoer og med Stemmekraft alene kan man afstedkomme
nervøse Choc hos Publikum. Man kan ogsaa aftvinge det en oprigtig
Anerkendelse af, at man (som vi siger paa bredt Dansk) „slider
ærligt i det*. Derfra den Art Bifald, som nu til Dags lønner vore
Tragediespilleres Flid! Men der skal andet til for at gribe os
„aux entrailles*.

Tragedier som Sappho kunde vi vist for Resten udmærket
vel undvære. Stykket er teatralsk godt gjort, og dets Retorik
stundum flinkende og flunkende. Men det opererer med lutter
psykologiske Usandsvnligheder. Just i det Øjeblik, da Sappho har
naaet Digterberømmelsens højeste Triumf, skal hun have forelsket
sig vanvittigt i en beundrende Ungersvend! Derpaa er hun med sin
halvvejs voldtagne Yngling draget den lange Vej Ira Moreas Vest-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free