- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
239

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Vilhelm Møller: Teatrene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det eller den ubekendte: frem med Hemmeligheden! Til andre
Tider igen (som her i En Gøgeunge) borer den sig forsigtigt frem,
venligt, beroligende, men stadig spændt søgende: kommer ikke
snart det foranderlige? Og saa „taler* Fra Bloch altid i den Art
Situationer saa aldeles henrivende ægte. I hendes Øjne og i
hendes Stemmeklang synes man at kunne følge ikke blot Ordenes,
nej Tankernes Fødsel!...

Endelig spillede Det fri Teater Edv. Brandes’ 3 Akts
Skuespil Et Brud. Opførelsen kunde heldigvis ikke udviske det
vanskeligt bestemmelige, saa saare behagelige Indtryk, som man altid har
i Brandes’ Stykker, fra deres første til deres sidste Repliker: at her
staar bagved Ordene en Forfatter, som véd meget, som har tænkt
meget, og som ser og dømmer for egen Regning. Men ellers
forrykkede Fremstillingen Stykkets Forhold ret voldsomt. Den
kuldskære, nydelsessyge, derfor lidt konfuse eller i alt Fald ikke
skarpsynede Fritænker blev gjort solid, tung, sindig patetisk; og hans
Kontrapart, den urokkelig selvsikre og besnærende Teolog,
forvandledes til en af disse hult salvelsesfulde Præste-Trompelere, som
man nu til Dags træffer ikke i Kirkerne, aldrig i Selskabslivet,
men — desværre! — endnu kun altfor jævnligt paa Teatret.
Ene Stykkets bedste Figur — den instinktmæssig kloge Fru
Karoline, der koketterer med sit smukke Legemes Ladhed —
kom (i Fra Krums Gengivelse) saa meget til sin Ret, som Manglen
af rigtigt Modspil fra de to Herre-Figurer tillod.

Paa det fri Teaters første Sæson-Aften præsenteredes
desuden Hr. Wieds En Bryllupsnat. Den 46 Sider lange
Tomands-Samtale slæber sig langsommeligt frem gennem psykologisk ret
falske smaa Stemnings-Overgange. Fra Hovedpersonen, en
70-aarig Bedstemoder, udgaar en ganske ram Odeur af pervers
Kønslyst; iøvrigt er hun holdt — og blev hun holdt af den Spillende —
i triviel Melodrama-Stil. Publikum trættedes, irriteredes, ækledes
stille op de 43 trykte Sider til Ende. Saa kom et plumpt
Scene-Arrangement, et klodset og stygt gjort Kvælnings-Attentat, og
bragte Ækel-Fornemmelserne til at skumme over. Det
stærkeste Parti af Manifestanterne blandt Publikum fik Opførelsen standset.
Dertil havde det naturligvis Ret. Ganske vist maa Tilskuerne
være forberedte paa et og andet ved Forestillinger, hvor man bl. a.
opsøger det ikke-autoriserede, det vedtægtsstridige. Men selvfølgelig
forbeholder Tilskuerne sig her, som overalt, Lov til at vælge —
og vrage. De har ikke forpligtet sig stiltiende til at fortære

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free