Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Julius Lange: Norsk, svensk, dansk Figurmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
smæltning af fleres Meninger gennem Samtale; de udbrede sig fra
Centralpunktet i videre Kredse, og enhver ved paa sine Fingre,
hvad der skal siges om enhver Ting. En fremmed, der staar
udenfor Kredsen, mærker til sin Forbavselse, at den samme Formel
gentages af den ene og af den anden, der betror ham sin
„individuelle" Mening; og det gaar efterhaanden op for ham, at disse
Meninger i Virkeligheden ere meget mere stereotype end individuelle.
Selv om der nu i slige Meningsknuder kan være noget rigtigt,
som peger tilbage til kompetente Personers Iagttagelser og Tanker,
saa trænge de dog altid til Udluftning: det sande ved dem, som
har almindelig Interesse, forbinder sig med allehaande personlige
Stemninger, der ikke vedkomme den større Verden. Idet jeg staar
paa min lille kritiske Skude og kigger ned til disse undersøiske
Skær, hvis Tilværelse jeg ret vel kender, siger jeg til mig selv, at
det nytter til intet at ville sejle udenom dem. Man maa lade
staa lige til med Fare for et Anstød.
Ved Betragtningen af de norske Figurmalere gaar jeg
tilbage til en Kunstner, som rigtignok endnu kun er en midaldrende
Mand og forhaabentlig har en Fremtid for sig, men som dog ved
en saa tydelig Streg er skilt fra den nyere Skole, at man
uvil-kaarlig kommer til at omtale ham halvvejs som en Fortidskunstner.
Det er Carl Sundt Hansen, født Normand, af Skole egentlig
Dusseldorfer, senere bosat baade i Stockholm og i København,
hvor han nu har taget blivende Ophold. Han er fyldigst
repræsenteret i Galleriet i Stockholm, i Kristiania kun med et enkelt
Billede, i København slet ikke.
At denne Kunstner aldrig har vundet et Navn og et Ry,
der kan maale sig med hans nærmeste Forgænger Tidemands, det
kan man vel forstaa Grunden til; men det er alligevel en aabenbar
historisk Uretfærdighed. Der kan jo dog ikke være delte Meninger
om, at hans bedste Malerier, som „I Lensmandsarresten" i Kristiania
eller „Konfrontationen" i Stockholm, baade ere langt mere
distingverede som Malerkunst end endog de bedste af Tidemands
og tillige udmærke sig ved en finere, sandere, mere originalt følt
Psykologi. Jeg har allerede for en Snes Aar siden udtalt min
Opfattelse af Tidemands Kunst og skal ikke gentage mig. For
hver Gang jeg genser den, faar jeg mere og mere Indtryk af
„Stile" — Ordet taget i den Betydning, hvori vi mindes det fra
ic*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
