Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Julius Lange: Norsk, svensk, dansk Figurmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ogsaa Krøyers bekendte „Hattemagere" saavel som andre af hans
Billeder. Dette Fællesarbejde mellem de to ualmindelig begavede
unge Malere fik ret megen Betydning for Udviklingen af det senere
Figurmaleri i Norden. Det medførte et aldeles nyt og friskt Liv i
Retning af alt det egentlig maleriske i Malerkunsten, deriblandt
det, at Figurerne langt bedre ere bievne arbejdede ind i det Lys
og den Luft, som omstrømmer dem; men det har ogsaa i langt
videre Omfang draget den Følge efter sig, at Opmærksomheden er
bleven noget bortledt fra det indenfra kommende og egentlig
menneskelige Liv og Udtryk i Figurerne. Til syvende og sidst
kommer det fra Bevægelserne i den nyere franske Malerskole, som
— middelbart eller umiddelbart — har paavirket næsten alle
Nordens nyere Malere. Blandt dem alle forekommer Svenskeren
Anders Zorn mig at være den, som har opnaaet størst Virtuositet
i den Kunst at male Figurer ind i Luft- og Lysstemningen: der
er vel kun faa Kunstnere i hele Europa, som naa ham deri. Han
har i det sidst forløbne Aar udstillet et Par mærkelige Malerier af
badende Kvinder, hvis nøgne, varme Hud kærtegnes af
Sommersolen, af Reflekserne fra Vandet og de zitrende Luftstrømme, der
opløse enhver skarp Linje og faar alle Flader til at bølge og vugge
for Øjet. Et af disse Malerier har faaet en blivende Plads i
Gøteborgs Museum, hvortil man maa lykønske dette Museum.
Det er udmærket Malerkunst, om end Malerkunsten kan have
mere at sige om Mennesket, end den gaar ud paa ad denne Vej.
En Forfatter, der ellers har set ganske mildt til Modernismen,
Alexander Kielland, har i et af sine Teaterstykker strejfet den
Ensidighed, vi tale om, med sin satiriske Pen. En ung Modernist
— der sandt at sige er skildret som en Idiot — beundrer sit Hjærtes
Dame for, hvordan hun staar. — „Staar"!? — „Ja, i Farven".
— Synderlig smigrende for den paagældende Dame er denne Slags
Beundring jo heller ikke; og den vilde være en usolid Basis for
Frieri eller Ægteskab. Den gaar ikke ud paa hvad hun er som
Menneske, men opfatter hende kun under Synspunkt af Farvetoner.
Sagen er, at den nye Malerkunst saa tit gaar ud paa at isolere
hvad man ser med sine Øjne fra hvad man forstaar gennem
det som man ser. Man har lært til Gavns at bruge sine Øjne,
blot man lukker dem op — aldeles ligegyldigt hvad det er, man
ser. Og det er meget vigtigt og godt, en gavnlig Reaktion imod
hin gamle ræsonnerende Malerkunst. Men man er gaaet for vidt
i at fremhæve det særlig maleriske, det som Malerkunsten har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
