Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Julius Lange: Norsk, svensk, dansk Figurmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at baade Musikens og Arkitekturens Stemning — tænk f. Eks. paa
det indre af en gotisk Kirkebygning — omfavner os helt, den er
ikke paa noget enkelt Sted, men tager os fra alle Kanter og
behersker hele Rummet og faar os saaledes fuldstændig i sin Magt,
hvorimod Malerkunsten kun behersker et afskaaret Stykke af
Synsfeltet, en lille Brøk i Forhold til det hele. Derfor frembringer
Malerkunsten egentlig ikke en Stemning i Ordets fulde og virkelige
Betydning; den paapeger et Minde om en Stemning, der altid
kommer til at klinge meget svagere end Tonernes og Arkitekturens.
Den lyder til os som fra et andet, fjærnere Rum, nemlig det som
vi se gennem det Hul i Væggen, som Billedfladen repræsenterer.
Den bæres af de Forestillinger, hvis Billede Maleriet giver os; og
deri maa den søge sin Styrke i Forhold til Musik og Arkitektur,
der ikke give Billeder af bestemte Forestillinger. Men deri mødes
Malerkunsten saa atter med den øvrige Billedkunst, med
Tegnekunst og Plastik, og har Opgaver tilfælles med dem.
Men tilbage til Eilif Peterssen, som var Udgangspunktet for
denne lille Digression! Han er aabenbart et af Nordens største
maleriske Talenter i Nutiden, saa rigt begavet og saa mangfoldig
udviklet, at han synes at have nok til flere Kunstnere. Men til
Gengæld er Enheden i hans Produktion vanskelig at faa fat paa.
Han er udgaaet fra Munchenerskolen og har paa dens Vis studeret
Gallerierne. Adskillige af hans Billeder, f. Eks. en granskende
Lærd fra det 17de Aarhundrede, i Museet i Stockholm, vidne tydelig
om, at der var en Tid, da han betragtede det som en Opgave
for Nutidens Kunst at reproducere Indtrykkene fra de gamle Mestere.
Og Eftervirkningen fra Munchenerskolen har spøget længe i hans
Kunst; det forekommer mig, at man endnu kan spore lidt af den
i hans, for Resten gode, Maleri fra 1888 (i Kristiania-Galleriet):
„Mor Utne“, det vil sige et Portræt af en gammel, klog og statelig
Bondekone. Dog har han i de sidste 14 Aar i det væsentlige
frigjort sig for den og er bleven en moderne Naturalist trods nogen,
hyppig endog saa strængt objektiv i Naturstudiet og saa
fuldkomment manérfri, at det er ligefrem forbavsende hos en Kunstner,
der har saa store Gaver for en let flydende Produktion, og vidner
om stor Kraft i Vendingen. Men fra den virkelige Natur, der er
befolket med Mennesker af Kød og Blod, f. Eks. Bønder og Fiskere,
kan han saa, vistnok paa virket af Indtryk fra de franske
Udstillinger, gøre et Spring over i en Drømmeverden, hvor Naturen
alene er tagen fra Stemningssiden, og komponere en „Notturno*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
