Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Julius Lange: Norsk, svensk, dansk Figurmaleri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nogen Kommentar, kan jeg ikke se mere Tendens i det end der
er i ethvert betydeligt Maleri: alle gode Kunstværker give vor Sjæl
Impulser og noget at tænke over. Mærkeligt nok, at et Maleri af
en dansk Kunstner, der aldeles ikke anses for at dele de Tendenser,
som Krohg vedkender sig som Forfatter, nemlig Frants
Hen-ningsen, egentlig snarere kunde kaldes Tendenskunst og
tydeligere agiterede for Sultens Ret og Krav blandt de fattigste. Jeg
sigter til det Billede af en Tiggerske og hendes Børn, som var
udstillet i København 1888 og derefter købtes af Galleriet i Aarhus.
I det knivskarpe Blik,, som Henningsens Tiggerske borede lige ind
i Beskuerens Øjne og Hjærte, var der virkelig Tendens. Det var
malet med Aand; men jeg foretrækker dog Krohgs Maleri, der
holder sig simplere til Sagen selv uden direkte at drage Publikum
ind itden eller tigge af det.
At Krohg som Maler hører til Norges bedste Kræfter, derom
kan der næppe med Rette være delte Meninger. Som Forfatter
— jeg mener endog blot som Forfatter om Kunst — er han som
bekendt en Fanatiker, ja en sand Muhammedaner for Modernismen,
og det en Modernisme, der er drevet til en saa tankeløs
Yderlighed, at den ikke kan gaa ti Skridt hen ad Landevejen uden at
falde over sine egne Ben. Han synes for Alvor at tro, at
Menneskehedens Udvikling og Arbejde kan gaa saaledes for sig, at
Nu’et idelig løsriver sig fra sin Fortid og vender sig fuldstændig
vragende mod det nærmest forudgaaende for at funkle i isoleret
Herlighed og atter straks igen at slukkes. Saaledes gaar det,
efter J. L. Heibergs Mening, ogsaa til — i Helvede, som
Mephi-stopheles udvikler i tredje Akt af „En Sjæl efter Døden“; og det
maatte da ogsaa være et Helvede, hvor det gik saaledes til. Hos
Krohg og andre nyere norske Kunstnere kommer det vel nærmest
deraf, at deres Begreb om Udvikling Punkt for Punkt har været
afhængigt af importerede Resultater og Paroler fra en Udvikling,
der i Virkeligheden foregik andensteds (nemlig i Paris): Traaden
og Overgangene have de ikke tilstrækkelig kendt. Hvis man
ganske beskedent vilde fremsætte den Tanke for ham, at jo
betydeligere og bedre det Kunstværk er, som frembringes, des dybere
Rødder har det nødvendigvis ogsaa i Fortidens Udvikling, og at
det kun er ganske tilsyneladende, at der frembringes noget godt
og fuldbaarent, som ikke har levet i en lang historisk
Fostertilstand før det kom til Verden, saa vilde man vistnok have sagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
