- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
254

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Professor Julius Lange: Norsk, svensk, dansk Figurmaleri

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

N. G. Wentzel: Bygdens Ungdom, som en Søndagskvæld havde
samlet sig til Dans. Solen er netop gaaet ned bag Fjældenes Ryg,
og Dalen i Forgrunden ligger i en farverig Skumring, en egen
Stemning af mystisk Alvor, som harmonerede saa godt med den
næsten antike Højtidelighed i Følelsen, hvormed de dansende Pigers
og Karles Kæde bevægede sig. Saaledes danses der, naar Dansen
er en virkelig Fest. Farven i dette Maleri havde en Dybde og
Fylde, en prægtig Glød, og tillige en Storhed og Simpelhed i den
hele Virkning, som røbede en ægte koloristisk Begavelse.

Skulde jeg sige, hvad der af Erik Werenskiolds Kunst,
for saa vidt som jeg kender den, mest ubetinget har tiltalt mig,
saa vilde det blive hans allerede gamle Illustrationer til
Asbiørn-sens og Moes Folkeæventyr. Det er kun faa Tegninger mellem
mange af andre Kunstnere; men det forekommer mig, at enhver
af Werenskiolds Illustrationer staar over enhver af alle de andre.
Hvor morsomme, udtryksfulde, fine er ikke Ting som „Askeladden,
der fik Prinsessen til at lögste sig“ eller „den niende Far i Huset"!
Her fik man rigtig Indtryk af, at Norge havde faaet en betydelig
Kunstner.

Det er blevet mig sagt, at der i Efteraaret i en norsk
Bladartikel, som jeg ikke har faaet læst, skal have staaet om
Weren-skiold, at man ogsaa i hans Malerkunst bestandig mærkede
Illustratoren. Dette Indtryk har jeg ogsaa faaet. Han bevæger sig
hyppig paa Grænsen af hvad der i et Maleri kan förstaas af sig
selv, og hvad der trænger til det skrevne eller sagte Ord for at
förstaas. Man mærker det f. Eks. paa det Billede, som han i Fjor
Efteraar sendte til den kgl. Malerisamling i København. Der var
allerede for flere Aar siden giort en Bestilling hos Werenskiold:
det var især afdøde Carl Bloch, der som Medlem af
Indkøbskomiteen havde interesseret sig derfor, han omtalte tit med
Beundring Werenskiolds „Bondebegravelse", som nu ejes af Galleriet
i Kristiania, og som ogsaa er et fortrinligt, karakterfuldt Maleri
(i Efteraaret, medens jeg var i Kristiania, var det paa Toumée).
Man overlod, som man ogsaa ved andre Lejligheder har gjort, til
Kunstneren selv at levere hvad han vilde for en given Pris; og
der kan ingen Tvivl være om, at han har taget den Sag meget
samvittighedsfuldt, baade for sit eget Kunstnemavns Skyld og af
Agtelse for vort Galleri. Alligevel tror jeg ikke, at hans Billede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free