Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil Vald. Vedel: Om Nydannelse i Tidens Aandsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu faar man Avisernes og Romanernes Teorier igen i
karikeret Virkelighed. Staterne har kastet Fraserne bort og peger
blot paa Bøssepiberne og Kanonmundingerne. Den politiske
Kamp er utilsløret Magtkamp. I det sociale Liv regere Pengene
„sans phrase". 1 fordums Tid var der sociale Skranker, som
holdt igen ogsaa mod Pengene — og til hvilke vi nu bittert
savne noget tilsvarende. Hvor er vel nutildags de Skranker, som
ikke en nærsom Smørhandler sætter over i sort Kjole og hvid
Slips? De selskabelige Manerer er nutildags saadanne, at han
ikke kan skelnes fra en Minister. Hvad man finder af Dannelse
i vore højere Samfundskredse er ikke mer end hvad vor
Smørhandler magelig kan tilegne sig. Social Magt naaer han ogsaa
ved et Dask paa Pungen — takket være vort hellige Demokrati.
I gamle Dage gik det ikke s a a let. En anden Tøjle var den Gang
ogsaa Kirken. Som allerede overfor Middelalderens Barbari,
saa-ledes har Kirken til alle Tider overfor Godtfolk været Kulturens
store Forpost og Bolværk — den Aandsmagt, der traadte dem
i Møde, imponerede dem, holdt dem i Tømme og polerede paa
dem. Og hvad Tjæneste Kristendommen her har gjort Kulturen,
det begynder man først nu ret at skønne paa, nu dens Magt
begynder at svigte. — Saaledes virkede ogsaa i gamle Dage gavnlig
en vis konventionel Moral. Man vidste, at man skulde respektere,
hvad der kaldtes „det idealske* i Livet og søgte sit Borgerbrev
til at kaldes dannet gennem at ære Videnskab, læse Digterne og
støtte Kunsten. — Nu derimod revoltere Barbarerne; de véd nu,
at de for Penge kan tilkøbe dem alt, hvad de bryder dem om,
og blæser for Resten Kultur og Idealitet en Marsch.
Op af Aandslivets Pessimisme og Afmagt, op af den
overskyllende Materialisme, rustet med de Vaaben, moderne
Populærvidenskab har spillet ham i Hænde, vokser saa det moderne
Samfunds Helt: Stræberen, „Struggle-for-life“-eren: han, som kan
skubbe med Albuerne, kan træde paa Tæerne og trampe ned
med sin bredpladede Fod, han der hensynsløsest kan trumfe sig
frem, som skamløsest benytter alle Chancer og alle Midler til at
komme til Fadet og gramse Benene til sig — den graadigste
Appetit, udstyret med de friskeste Rovtænder.
Enhver, der betragter moderne Samfundsliv, véd, al dette
er Tilstanden. Og skal Kulturen, skal, hvad der er af
uinteresseret, ideelt Aandsliv: skal Kunst og Videnskab og Skønhed og
Retfærd og Menneskekærlighed og Sjælsadel ikke overskylles af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
