Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Dr. phil Vald. Vedel: Om Nydannelse i Tidens Aandsliv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kræfter. Det er ikke Masserne og Tidsaanden ene, der skriver
Historien, det er ogsaa de store Individer, de enkeltes Vilje.
Hvilket personligt Indskud har ikke Luther, Frederik II, Bismarck
givet til Historien?
— Der er endelig en sidste af Naturalismens Dogmer, jeg
ønsker at belyse. Det er den, at Lyst som Formaal skulde
lede al menneskelig Villen og Handlen. Den ene — siger man —
søger sin Lyst i at spise Rochefort og drikke Bourgogne dertil,
den anden i at drive videnskabelige Sysler eller i at forbedre
Medmenneskers Livskaar; — Smag og Behag er forskellig. Men denne
Betragtningsmaade er usand og en Bagvaskelse af Menneskenaturen.
Ligesom f. Eks. Sult ikke med Rette kan analyseres som en
Anticipe-ring af Lysten ved at spise, der altsaa driver til Virkeliggørelse og
Hidførelse af denne Lyst, men derimod er en direkte Drift til at spise,
paa samme Maade er det Kræfternes Trang til Virksomhed, der ved
videnskabelig Forskning er Motiv, og den virkelige
Sandhedserkendelse som er Formaalet; den Lyst, der normalt vil knytte sig til
Trangens Tilfredsstillelse og Sandhedens Erkendelse, er blot
ledsagende Tilgift, ikke det drivende Formaal. Tror De, der er Spor af
Mening i at sige, at Shakespeare skrev sine Dramaer og Kant sin
Filosofi med det Øjemed at more sig? Havde dette været Tilfældet,
da havde de blot været Dilettanter, og da havde de sikkert ikke
udrettet, hvad de gjorde. Nej! har de følt Lyst under deres Arbejde,
da var det en Tilgift, og mange Gange er Arbejdet jo en Pine og
Smærte, der gør Tænkeren graa og gammel og opriver ham, men
han kan ikke lade være. Lige saa: den, der ofrer sig for sine
Medmenneskers Vel, faar maaske som Belønning visse lykkelige
Øjeblikke, naar han opnaar at kaste en Solstraale ind i et
glædesløst Liv. Men det er en Fordrejelse af Sandheden, naar man
i ham blot vil se en Gourmand, der søger sig en raffineret Lyst.
— — Paa denne Maade gælder det om overalt at give
Menneskenaturen Æresoprejsning og gengive Livet den Skønhed
og Idealitet, Naturalismen har villet berøve det, at altsaa
„genindsætte Værdierne" i Tilværelsen. V.
V.
Men det Rydningsarbejde, der kan gøres, maa ikke blot
vende sig mod den moderne Livsanskuelse, men overhovedet mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
