- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
292

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Museumsinspektør Kr. Bahnson: Montezumas Rige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Montøzumas lige.

Spaniernes Erobring af Meksiko vakte den største Sensation
i Europa. Cortez’ æventyrlige Tog, hans Sammenstød med
Vestens mægtigste Høvding, og mere end noget andet
Fortællingerne om det nye og usædvanlige i den Kultur, Europæerne nu
for første Gang stiftede Bekendtskab med, var vel skikket til at
vække Opsigt i Samtiden og sætte Fantasien i Bevægelse.
Efterdønningerne af denne Sensation har kunnet spores i de
paafølgende Aarhundreder, ikke mindst i vort. Siden Aztekerne
ophørte at eksistere som selvstændigt Folk, er der skrevet mere om
dem end om noget andet Folk af samme Størrelse og Betydning.
Ikke desto mindre er vort Kendskab saavel til Meksikos ældre
Historie som til Befolkningens virkelige Kulturstandpunkt i mange
Retninger begrænset og usikkert. Yderst faa Monumenter ere
tilbage fra ældre Tid — derfor har den spanske Fanatisme sørget
— og den nuværende Befolkning har ikke bevaret nogen Tradition
fra sine Forfædre. Vor væsentligste Kundskab om Forhold og
Tilstande i det gamle Meksiko maa søges ad literær Vej, i Skrifter
af de Mænd, der enten som Cortez, Bemal Diaz del Castillo,
Andreas de Tapia o. fl., selv toge Del i Erobringen, eller som
Sahagun, Acosta, Mendieta, Torquemada o. a. under deres
Missionærvirksomhed i det 16de og 17de Aarhundrede havde
Lejlighed til at indsamle Efterretninger om ældre Tider, endelig hos de
Forfattere af indiansk Blod, Duran, Tezozomoc og Ixtlilxochitl,
der af Interesse for deres Forfædre søgte at bevare den Tradition,
som var levende endnu paa deres Tid (omkring 1600). Men
bortset fra, at disse Forfatteres Beretninger paa væsentlige Punkter
ere i Modstrid med hverandre, indeholde de saa mange
Uklarheder, Overdrivelser og haand gribelige Misforstaaelser, og ere i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free