Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Museumsinspektør Kr. Bahnson: Montezumas Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flere Retninger saa ufuldstændige, at der er mangfoldige Forhold,
af hvilke man raaa opgive at vinde en sikker Forstaaelse.
Paa Grundlag af disse Kilder er der imidlertid tegnet et
Billede af Meksikos Kultur, som igennem forskellige historiske
Fremstillinger, særlig gennem Prescotts fængslende Værk, er gaaet
over i den almindelige Bevidsthed. Billedet viser os Montezumas
Rige som en mægtig Stat, en Blanding af et østerlandsk Monarki
og en europæisk Feudalstat. Over det vidtstrakte Rige hersker
en Monark — først kaldes han Konge, senere Kejser — hvis
Ærgerrighed og Krigslyst indvikler ham i en bestandig Krig med
Naboer, af hvilke han lægger den ene efter den anden under
sit Scepter. Den højeste civile og militære Myndighed er i hans
Haand. Omkring ham samler sig en talrig Adelstand, inddelt i
forskellige Rangklasser, og et stort Antal Vasaller, der ligesom
deres Ligemænd i Europa have faaet store Len af Herskeren til
Løn for udvist Tjæneste i Krigen. En stor Del af Jorden er i
disses Besiddelse og de fleste Agerdyrkere leve som deres Fæstere;
Resten af Grundejendommen tilhører frie Agerbrugere eller Byerne.
Dygtige Haandværkere og driftige Købmænd bebor Stæderne og
de sidste bringe ved store Handelsekspeditioner betydelige
Rigdomme til Meksiko. Forskellige lavere og højere Domstole vaage
over Lovenes Ukrænkelighed, og over dem alle staar som
Højesteret det saakaldte Senat, et Raad af høje Dignitarier, der
tillige staar Herskeren bi i Administrationen af Riget. Kort
sagt, vi møde Billedet af en Stat, der i ingen væsentlig Henseende
adskiller sig fra Middelalderens Stater i Europa og Asien.
Jo mere man lærte Forholdene i det øvrige Amerika at
kende, desto mere uforstaaeligt blev dette Rige. Det var virkelig
højst forbavsende at finde saa udviklede Samfundsformer, et saa
kompliceret Statsmaskineri som det meksikanske i en Verdensdel,
hvis øvrige Befolkning i social Henseende levede paa de samme
primitive Principer, som de fleste andre eksotiske Folk. Det var
ikke alene det, at der i Meksiko kunde finde en Udfoldelse af et
autokratisk Herredømme Sted, som ellers ikke kendtes i
Nordamerika, men alle sociale Former vare førte over paa et nyt
Grundlag; der var sket det store Gennembrud fra et patriarkalsk
til et politisk Samfund. Og hvad der næsten var det mest
forbavsende, hele denne politiske og sociale Udvikling skulde
Aztekerne have undergaaet i Løbet af 200 Aar; først 1325
grundlagde de Tenoktitlan (Meksiko), og indtil da stode de paa samme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
