- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
296

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Museumsinspektør Kr. Bahnson: Montezumas Rige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Overgang til Descendens i Mandslinjen, og ogsaa denne Form,
hvor Faderen bliver den bestemmende Faktor, findes, om end i
ringe Udstrækning, i Nordamerika.

Ved Sammenslutning af enkelte Klaner, i Reglen
Spaltninger af én oprindelig Slægt, til religiøse og krigerske Formaal
opstod Broderskaberne, Korporationer, der ganske svarede
til de græske Fratrier og de romerske Kurier. Men disse have i
det nuværende indianske Samfund ringe Betydning; de fleste
Steder findes kun Rester af dem. Den organiserede frivillige
Sammenslutning af et større Antal beslægtede Klaner til
gensidig Beskyttelse danner Stammen, der har sit særegne Navnr
sin egne Dialekt og et uafhængigt Territorium. Flere Steder i
Nordamerika har endelig forskellige beslægtede Stammer sluttet
sig sammen til et Forbund til Forsvar og Angreb, idet dog hver
Stamme beholdt fuld Selvstændighed over sit Omraade og i sin
indre Styrelse.

Forbundet er den højeste Form af social Organisation, som
Indianerne kende. Sammensmæltningen af flere Stammer paa et
vist Territorium til en Nation med Udslettelse af de Skillelinjer»
Slægtskabsfølelsen drager, en Statsdannelse i europæisk Forstand,
ligger ganske udenfor deres Tankegang.

Hver af de ovenfor nævnte Grupper har sine særegne
Rettigheder og Forpligtelser. Hos de mest udviklede Stammer
kunne de formuleres saaledes: Klanen har Ret til at vælge og
afsætte Høvdinge, til at regulere Ægteskaber og Arveforhold og
til at optage fremmede; den har Forpligtelse til at beskytte
Medlemmernes Liv og Ejendom og til at hævne Forbrydelser; endelig
har den sin selvstændige Styrelse gennem et Raad, en særlig
Kultus og en særegen Begravelsesplads. Vi forbigaa
Broderskaberne, som i denne Sammenhæng have mindre Betydning.
Stammen har Ret til at bekræfte Valget af Klanhøvdingene, har
Omsorg for den fælles Kultus og styrer alle Fællesanliggender
gennem et Raad af Høvdinge, der er den øverste Regeringsmagt;
i enkelte Tilfælde vælger den en Overhøvding. En indiansk
Stamme er altsaa en fuldstændig demokratisk Organisation,
be-staaende af et Antal autonome Smaasamfund, der have sluttet sig
sammen til Varetagelse af fælles Interesser.

Det er disse simple Grundtræk, der give os Nøglen til
Forstaaelsen af det meksikanske Samfund. Vi begynde med den
laveste sociale Faktor.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free