- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
301

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Museumsinspektør Kr. Bahnson: Montezumas Rige

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Paa samme Maade krævedes der ogsaa Samfundets Sanktion,
gennem den ovenfor nævnte Høvding, til Ægteskabets Opløsning.

Kommunens vigtigste Forpligtelse var den at beskytte sine
Medlemmers Liv og Ejendom og straffe enhver Forbrydelse mod
dem. Den havde fuld Jurisdiktionsmyndighed indenfor sit
Om-raade; ingen Sag, der en Gang var paadømt, kunde appelleres til
en højere Instans. Tilhørte derimod Forbryderen en anden
Kommune, maatte man gennem Stammen søge Oprejsning hos denne.
Enhver Forbrydelse mod et enkelt Individ betragtedes som en
Krænkelse af hele Gruppens Rettigheder. Derved forklares
Straffens overordentlige Strænghed. Retshaandhævelsen skete i
Henhold til Love, der vare lige saa simple som drakoniske. Kun
i faa Tilfælde opstilledes en Gradation i Forbrydelsen, f. Eks.
med Hensyn til Tyveri. Straffens Art blev her bestemt efter det
større eller mindre Tab, Forbrydelsen voldte den bestjaalne. Var
den stjaalne Genstand af ringe Værd og endnu i Tyvens
Besiddelse, var Retfærdigheden sket Fyldest ved en simpel
Tilbage-givelse. Kunde denne ikke finde Sted, eller var Tyveriet meget
groft, blev Tyven den bestjaalnes Slave; i særlig graverende
Tilfælde, hvis f. Eks. den stjaalne Genstand var af meget stor Værdi,
maatte Forbryderen bøde med Livet. Dette var altid Tilfældet
ved det groveste Indgreb i anden Mands Ejendom, som kendtes,
Forførelse af hans Hustru. Saavel Forføreren som den forførte
maatte lide Døden, og det nyttede aldeles ikke, at Manden mulig
tilgav sin Hustru; Forbrydelsen var rettet mod hele Samfundet,
og dette vaagede strængt over sin Hævnpligt, endog i den Grad,
at Manden, hvis han af Skinsyge dræbte sin Hustru, selv maatte
lide Dødsstraf, fordi han tiltog sig Samfundets Myndighed.
Undtages Tyveri og enkelte mindre Forseelser, der medførte
Udstødelse af Kommunen, fandtes kun én Straf for alle Forbrydelser,
Døden. Flere Gange omtales i Kilderne Fængsler iMeksiko, mørke,
asunde Huller ved Templerne og Raadhuset; men de vare kun
bestemt til midlertidige Opholdssteder for Forbrydere, indtil
Straffen over dem blev eksekveret; den, der i længere Tid skulde
opholde sig i disse Huller, maatte uundgaaelig omkomme af
Hunger, Smuds og Mangel paa Luft.

Forudsætningen for, at Kommunen kunde opfylde sine
Forpligtelser overfor Medlemmerne, opretholde sin Organisation og
gøre sig gældende udadtil, var en ordnet Styrelse gennem
selvstændige Organer. Som sædvanlig i Amerika, hvor Slægten er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free