Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Museumsinspektør Kr. Bahnson: Montezumas Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ted Iagttagelse af visse religiøse Ceremonier, der stillede Aspirantens
Selvbeherskelse og Udholdenhed paa den haardeste Prøve. Han
fremstilledes i det store Tempel af Repræsentanter for Klanen og
andre Høvdinge, og maatte der i 4 Døgn underkaste sig de
haardeste Pinsler. Der tilslodes ham kun et Minimum af Næring,
hyppig blev der tappet Blod af ham og ingen Søvn fik Lov til at
sænke sig over hans trætte Øjne. Fra Tid til anden blev han
udsat for alle Slags Krænkelser, for haanende Ord og drøje Slag,
som han maatte finde sig i uden en Lyd, og medens han var
udmattet af Hunger, Tørst og Blodtab, spiste og drak hans
Omgivelser til Overmaal for hans Øjne. Saa snart de 4 Dage vare
overstaaede, vendte Aspiranten, tilbage til sin Klan, hvor han
maatte tilbringe et Aar i fuldstændig Afsondring og stræng
Afholdenhed, stadig tilføjende sig legemlige Lidelser. Efter en ny
Prøvetid af samme Art og Varighed som den første fandt
Investituren Sted i Templet i Overværelse af en stor Forsamling af
Præster, Høvdinge og Medlemmer af den paagældende Kommune,
forudsat at Novicens Mod og Styrke ikke havde svigtet ham.
Hvad opnaaedes der daved saa mange selvpaalagte Lidelser?
Overmaade lidet af virkelig Værd. ,Bedstefædrene“ bleve be-
handlede med særlig Udmærkelse, hvor de kom hen; man hørte i
Klanen opmærksom paa deres Udtalelser, spurgte dem til Raads
i vanskelige Tilfælde og tildelte dem An førerposterne i Hæren.
Men de eneste Privilegier, de besad, var Retten til at bære nogle
ydre Udmærkelsestegn, en særegen Dragt, en løjerlig Maske med
Hovedet af et vildt Dyr, en ejendommelig Frisure, men det var
ogsaa alt. Høvdingeværdigheden var kun en Titel, uden at der
dertil var knyttet nogen reel Magt. Ganske vist kvalificerede den
en Mand til offentlige Hverv og den øverste Høvding og
Medlemmerne af Stammens Raad maatte nødvendigvis være
„Bedste-fædre*; men Kommunerne kunde til deres Øvrighedspersoner
ogsaa vælge Mænd af deres Midte, som ikke vare Høvdinge, hvis
de ansaas for bedst skikkede til Hvervet, og mangfoldige Høvdinge
opnaaede aldrig nogen offentlig Stilling. Da Høvdingeværdigheden
var en Belønning for virkelige eller indbildte Fortjænester, var den
en rent personlig Udmærkelse, som ikke kunde komme andre til
Gode. Tanken om at arve andres Fortjænester og Værdigheder
var overhovedet ikke faldet Meksikanerne ind. Paa Basis af en
Institution, som den her skildrede, kunde der overhovedet ikke
opstaa nogen priviligeret Stand. Der eksisterer kun en rent ydre
Tilskueren. 1892. 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
