Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Museumsinspektør Kr. Bahnson: Montezumas Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tagelsen af en af Stammens allervigtigste Interesser, Opkrævningen
af Tributen hos de skatskyldige Folk, var i Høvdingens Haand
og de Skatteopkrævere, som vare spredte over det hele Land,
siode umiddelbart under ham. Alle disse Mænd vare ligesom
Købmændene Høvdingens Øjne og Øren blandt de fremmede
Stammer. Enhver Begivenhed, som forefaldt, blev straks mældt til
„Mændenes Høvding’, som saaledes bestandig var underrettet om
Sagernes Stilling udadtil og desuden gennem den Mængde fremmede,
som altid var i hans umiddelbare Nærhed i Byen, kunde faa
Bekræftelse paa de modtagne Meddelelsers Rigtighed. Krævede
det forefaldne Handling, var det „Mændenes Høvdings’ Pligt at
meddele Sagen til „Slangekvinden’ og gennem ham at
sammenkalde Raadet. Under dets Forhandlinger fik Høvdingens Udtalelser
naturligvis en særlig Vægt ved hans Kendskab til Forholdene, men
hans Stemme var ikke afgørende; hans Indflydelse skyldtes
udelukkende personlige Egenskaber, Veltalenhed og den Respekt, han
nød paa Grund af sine Erfaringer og Fortjænester. Var derimod
Raadets Beslutning fattet i et eller andet Anliggende vedrørende
Forholdet til andre Stammer, paahvilede det „Mændenes Høvding’
at sørge for dens Udførelse. Var f. Eks. en Handelskaravane
bleven udplyndret, en Skatteopkræver fortrædiget eller havde en
Stamme ikke nøjagtig erlagt den fastsatte Tribut, var en
Krigserklæring fra det aztekiske Raad de skyldige vis, og Høvdingen
maatte da ved sine Løbere sammenkalde de forbundne Stammer
og overtage Overanførslen over dem.
I Fredstid bestod Høvdingens vigtigste Forpligtelse som
Stammens Repræsentant i at udvise Gæstfrihed mod alle, der
kom i officielt Ærinde til Meksiko. Ligesom Klanerne havde ogsaa
Stammen sit „Tekpan’, sit Raadhus, en vidtløftig Bygning
af samme Konstruktion, som endnu findes i Ny-Meksikos Puebloer.
1 dette „Palads’, der af spansk Fantasi er bleven omskabt til
en Pragtbygning i den mest raffinerede østerlandske Stil, holdt
Raadet sine Møder og her havde Høvdingen sin Bolig,
omgiven af sin Familie og den talrige Skare af underordende
Funktionærer, som bistod ham i Varetagelsen af Forretningerne.
Enhver fremmed, som kom til Meksiko, Udsendinge fra
-fremmede Stammer, Købmænd, Spejdere o. s. v. bleve her
modtagne af Høvdingen og havde frit Ophold i Raadhuset, saa længe
deres Besøg varede, en Gæstfrihed, som ogsaa Spanierne nøde godt
af. Det vrimlede derfor altid af Mennesker omkring Høvdingen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
