Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - Museumsinspektør Kr. Bahnson: Montezumas Rige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hovedtøj, der af Spanierne betegnes som en Halvmitra, og de
øvrige Emblemer paa sin Værdighed, et stort Følge ledsagede
ham ofte og saavel af dette som af hele Befolkningen vistes der
ham den Ærbødighed, som det er indiansk Skik at vise overfor
Høvdinge. Montezumas Modtagelse af Gortez, ved hvilken der
vistnok har været udfoldet saa megen Pomp som mulig for at
gøre Indtryk paa de ukendte, mærkelige Skabninger, giver et godt
Billede af den aztekiske Høvdings Optræden overfor fremmede.
For den rette Forstaaelse af Beskaffenheden af Montezumas
Rige er det endnu nødvendigt at kaste et Blik paa Meksikos
Forhold til de omboende Folk. Aztekerne var et Samfund af Krigere
par excellence. Under de haarde Kampe, de i et Par Aarhundreder
havde haft at bestaa for deres Uafhængighed, var Grunden bleven
lagt til deres militære Organisation og krigerske Egenskaber, og
disse bleve yderligere udviklede gennem den stadige Krigstilstand,
i hvilken de levede. Krig var for Aztekerne bogstavelig en
Eksistensbetingelse. Det var nemlig et overmaade begrænset Areal,
som de kunde kalde deres. Efter langvarige, ødelæggende Kampe
med Naboerne var det lykkedes dem at sætte sig fast paa en Del
smaa Øer i Tezkukosøen. Pladsen var meget snever og blev
efterhaanden ganske utilstrækkelig til at ernære den voksende
Befolkning. Tidlig begyndte man da at skabe nye Arealer ved
Kunst. Af Vidjer og Planterødder dannedes et Fletværk, som
dækkedes med Mudder, der i tør Tilstand afgav et frugtbart
Jordsmon. Paa denne Maade opstod de svømmende Haver og
Marker, beplantede med Majs, Haveurter, Blomster etc., som paa
Erobringens Tid omgav Meksiko i stor Udstrækning og opvakte
Spaniernes store Forbavselse. Men ogsaa paa denne Maade blev
der dog snart sat en Grænse for Arealets Udvidelse og
Befolkningen blev derfor nødt til at hente den væsentligste Del af sine
Subsistensmidler fra Fastlandet eller med andre Ord tiltvinge sig
dem hos fremmede Folk. Ernæringsspørgsmaalet blev derfor
Drivfjederen i Meksikanernes ydre Politik og Krig deres rette Element.
Gennem stadige Overfald lagde de saa den ene saa den anden
Stamme under sig, indtil paa Erobringens Tid alle Folk indtil
Grænsen af Guatemala adløde Aztekerne og deres Forbundsfæller.
Men desuagtet ejede disse ikke en Fodsbred Jord udenfor det
Territorium, de oprindelig havde besat og Bjærget Kalpultepek, hvorfra
Byen fik sin Vandforsyning. Under de herskende Samfundsforhold
fandtes der overhovedet ingen anden Form, hvorunder de kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
