- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
319

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - N. Neergaard: Københavnske Slesvigholstenere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vilde gaa glip af Muligheden for fremtidig i indflydelsesrige
Stillinger at kunne virke for Fædrelandets Vel. Vi vidste jo“, føjer
han til, „at de danske Politikere intet Middel skyede for at bringe
deres formentlige Modstandere til Fald.* Man føler gennem disse
Ord det tyske Bureaukratis hele ejendommelige Stilling: paa Post
i et fremmed Land med Øje og Øre aabent for at gribe i Flugten
hver en Blottelse Modparten giver sig og hver en Lejlighed til at
vinde en Fordel for deres egne, og under alt det den aldrig
hvilende Bevidsthed om, at trods al ydre Venlighed var alles
Haand imod dem og deres imod alle.

Kun faa er de sympatetiske Indtryk, Schleiden og hans
Venner bragte med fra København. Han roser det kongelige
Teater og Samlingerne og har øjensynligt bevaret et stort og
imponerende Indtryk af den nationale Sørgefest ved Thorvald sens
Ligfærd. „Paa mig gjorde det*, fortæller han, „et mægtigt
Indtryk at se den alvorlige og for en stor Del sørgeklædte
Menneskemængde, som, næppe mindre end hundrede tusende i Tallet, trods
Snestorm og Kulde i maleriske Grupper fyldte alle Gader, Pladse,
Vinduer og Tage. Man saa tydeligt, at Flertallet ikke var kommet
af Nysgerrighed alene, men bevæget af national Deltagelse.’
Opfyldt som han selv var af eksklusiv Nationalfølelse, fremhæver han
det som et ganske naturligt Udslag af Stemningen, at en af
Mængden fra Fruekirke, da han hørte Schleiden og en Ven tale
Tysk med hinanden, udbrød: „Hvad vil de fremmede her?* —

Den eneste danske Personlighed af hans nærmere
Bekendtskab, som han omtaler med virkelig Varme, er hans højeste
Foresatte, Kollegiets Direktør Bluhme. Denne fine, højtdannede og
smidige Personlighed har øjensynlig formaaet at imponere den
unge kritisk anlagte Bureaukrat, og samtidig har han i alt Fald
til en vis Grad vundet hans Hengivenhed. Schleiden kaldte ham
„den mest udmærkede Danske, med hvem jeg overhovedet er
kommen i Berøring*, og han er utrættelig i at lovprise hans store
Forretningsdygtighed, hans humane og elskværdige Optræden, hans
Fordomsfrihed, hans hyggelige og fintdannede Hjem. Her alene
fandt han en Kreds, som han vilde stille lige med de tyske. Ret
interessant overfor de Bebrejdelser, man senere i Bluhmes Ministertid
rettede imod ham for Mangel paa tilstrækkelig national Følelse, er
det at se, hvorledes Schleiden i denne Henseende bedømmer ham.
„Bluhme følte sig,* siger han, „helt og holdent som dansk, og da
han var tilbøjelig til at bedømme Forholdene mere fra et politisk

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0327.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free