- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
326

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April - N. Neergaard: Københavnske Slesvigholstenere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

synderlig oprigtig ment Haab om, at det maatte gaa Hs. Maj.
som Shakespeares Prins Henrik, saa at der dog tilsidst maatte
komme en god Regent ud af ham, rystede Kollegiepræsidenten
betænkelig paa Hovedet og sagde: „jeg frygter meget, at
Referenterne i Statsraadet ikke længere, som under Kristian VIII, vil
nyde den Tilfredsstillelse at føre en fornuftig Mening igennem
overfor Hs. Maj.’s Indvendinger/

En Følge af Schleidens forholdsvis moderate Standpunkt
var det, at han med venlige Øjne saa paa Forfatningsreskriptet af
28. Januar 1848 og misbilligede de Forsøg, der i Hertugdømmerne
blev gjort paa at faa det slesvigholstenske Parti til helt at afvise
dette Forsoningstilbud. At der fra dansk Side ikke let vilde blive
budt en gunstigere Forhandlingsbane, indsaa han fuldt vel.
Desuden var, som han fra paalidelig Kilde vidste,
Forfatningskommissionens Flertal — Karl Moltke, Reventlow-Criminil og Ørsted —
stemt for at tilraade yderligere Indrømmelser i slesvigholstensk
Retning: Hertugdømmernes Stænderforsamlinger skulde forenes og
udstyres med udvidede Rettigheder, og samtidig skulde et saa
lille Antal Sager som muligt undergives Fællesrepræsentationens
Myndighed.

Men Udviklingen gik i ganske modsat Retning af den,
Schleiden og hans Venner ønskede. Den nationale Bevægelse steg
og steg, og Udsigterne til Indrømmelser i slesvigholstensk Retning
blev bestandig mindre. Af de Forsøg, der gjordes paa at standse
Udviklingens Gang, fik han kun et haabløst Indtryk. Et af de
bekendteste var Stiftelsen af den saakaldte „Fønixklub“, som mest
bestod af Godsejere og højere danske og tyske Embedsmænd.
Schleiden mældte sig ind i den, for ikke at støde sine Foresatte
Bluhine og Francke, der opfordrede ham til at indtræde og
selv-spillede en fremtrædende Rolle i Foreningen. Det blev ham
imidlertid snart ganske klart, at der ikke var det mindste at vente
af den. I et smukt Lokale samledes Folk i Grupper og passiarede
livligt om Dagens Begivenheder, men om Ledelse eller blot
Mulighed for at øve Indflydelse udad til, var der ikke Tale. Selv i de
høje Embedskredse hørtes der jævnlig Udtalelser, som vidnede om,
at man ogsaa der forudsatte et Brud. Forf. citerer saaledes en
Ytring, der vel var henkastet som en Spøg, men som dog gjorde
et ejendommelig uhyggeligt Indtryk paa ham. Da han i Begyndelsen
af Marts meddelte Grev Sponneck. at han tænkte paa i Foraaret
at søge Orlov paa nogle Maaneder til en Rejse til Tyskland, fik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free