- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
342

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Ola Hansson: Hjemløs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i Luften! Jeg havde søgt at fordølge min Sjæls Sammensætning
ved at overklistre den med Figurer, laant fra Bøger, — at ændre
dens naturbestemte Form efter andre Samfundsklassers Ideal! Jeg
havde tit snublet over denne Sandhed, men den Aften holdt jeg
den i min lukkede Haand som en Fugleunge. Jeg havde begyndt
med at se efter, hvad det var, der gemte sig inderst inde i denne
Lede for alt, hvad Byens var, og gav mig en Smag af 01, der har
staaet Natten over i Glasset, og jeg endte med at erkende den
Navlestræng, der endnu bandt mig med uløselige Baand til min
Hjemstavn.

Jeg sprang op, halede mine Kufferter frem, byltede en Del
af mit Tøj ned, fik Værtinden i Tale, gav hende Ordre til at
pakke Resten sammen og at vække mig næste Morgen, løb ned
og fik fat i et Bybud, telegraferede til en Slægtning paa Landet,
at han kunde vente mig. Jeg havde besluttet at forlade Byen,
alle Byer, for evig, og jeg følte denne Beslutning som en Marv af
Jæm i min Sjæl.

Siden opsøgte jeg en god Ven og trak ham med mig i
National. Jeg var saa overstadig lystig, at det grænsede til Feber.
Jeg tror aldrig, jeg hverken før eller senere i mit Liv har følt en
saadan Glæde. Jeg lod Musiken sprudle over mig som Kaskader
af salt Sommervand, Luften dirrede af Jubel, jeg sad der som én,
der bærer paa en ny Kærligheds hemmelige Lykke, — og jeg
nænnede ikke engang at tale med min Ven derom. Jeg nød alt
dette elendige Hverdagspjank, Sangerindeviser og Akrobatgøgl,
som jeg aldrig havde nydt noget; ti jeg tænkte imens ved mig
selv: Jeg hører ikke hjemme imellem jer andre, der kommer her
den ene Aften efter den anden og keder jeres Fornøjelse til Døde,
— jeg sidder her som en fremmed, der for en Gangs Skyld ser
paa det Væsen, men i Morgen rejser sin Vej og ikke kommer igen
før Gud véd hvor naar.

•Klokken blev tolv, og min Ven vilde gaa hjem. Men han
fik ikke Lov at slippe — jeg trak ham med til Kasino. Og vi
dansede og fik en Loge og drak Champagne.––––-

ffl.

Morgendamperen var næsten tom: et Par søvnige Herrer
sad i Røgesalonen og krøb sammen i Sofahjørnerne. Jeg gik ned
i Spiseværelset for at faa mig noget Frokost. Da jeg atter kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free