- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
343

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Ola Hansson: Hjemløs

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

op ad Trappen og ligesom jeg satte min ene Fod paa Agterdækket,
saa’ jeg en Dame klædt i mørk Rejsedragt staa lænet mod
Rælingen. Hendes Overkrop tegnede sig klart mod den brede gyldne
Bro, som Morgensolen lagde over Sundet mellem Damperen og
den skaanske Kyst, der allerede syntes nær i den rene Luft.
Haaret var strøget op i Nakken, men under det stod Dunet
som en matblond Sky om Halsen. I samme Øjeblik, som
jeg fik hende at se, lagde hun Hovedet paa Hæld — et
paafaldende lille Hoved — og paa denne ubetydelige Bevægelse kendte
jeg hende straks igen; jeg havde kun set én Kvinde, der lagde
Hovedet paa Hæld paa denne Maade, naar hun rigtig nøje vilde
betragte et eller andet.

Jeg var bleven staaende med den ene Fod paa Agterdækket
og den anden paa Trappetrinet; jeg var lige ved at vende om.
Hun var det Menneske, jeg mindst havde Lyst til at møde den
Dag. Hun stod der som en Inkarnation af alt det, jeg nu vilde
forlade; jeg havde en Følelse som om hun spærrede mig Vejen.
Hun syntes mig i sin blonde Mimose-Finhed som et Silkebaand,
jeg ikke vidste, om jeg vilde nænne at klippe over.

Jeg stod tvivlraadig, om jeg skulde gaa hen til hende eller
vende om. Hvad Magt havde hun egentlig til at binde mig fast
til det, jeg vilde bort fra? Hun hed Agnes L. Hendes Broder
og jeg havde været gode Venner i Lund, og jeg kom tit i deres
Hjem. Faderen havde en Fabrik oppe i Smaaland. Jeg véd knap,
hvordan jeg skal forklare dig mit Forhold til Frk. Agnes. Vi var
ikke Kærestefolk, og paa en Art Kammeratskab mellem Personer
af forskelligt Køn af samme Slags som Forholdet mellem to Mænd
tror jeg ikke det bitterste. Naar to med Elektricitet ladede Kugler
kommer i Nærheden af hinanden, saa enten støder de hinanden
bort eller ogsaa drages de mod hinanden. Naar en ung Mand og
en ung Kvinde træffer sammen, sker der ét af to: enten har de
fysisk Antipati mod hinanden eller ogsaa har de ikke fysisk
Antipati mod hinanden. Det sidste Tilfælde kan man give, hvad Navn
man har Lyst, det bliver bare en Leg og Strid med Ord; hvor
mange Afskygninger deslige Forhold saa kan have, er der
aldrig andet end en Gradsforskel mellem dem allesammen; om
man siger, at Kærligheden er deres fælles Grundvæsen eller at
den er deres Tinde og Toppunkt, det gør jo ikke videre til Sagen.
Vi har aldrig nævnet Ordet Elskov, det er ogsaa saadant et stort
Ord, som vi Nutidsmennesker instinktmæssig trykker os ved at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0351.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free