Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Ola Hansson: Hjemløs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
„Paa Landet.*
„Længe?*
„Altid.*
„Men — hvad er dette for––––––*
„Det er mit rammeste Alvor.*
„Tænker De paa at blive Bonde? De — Bonde!*
„Hvad mener De med Bonde? Er det den gamle Figur,
som Herskabsklassen har dannet sig som en Modsætning til dens
egen Type, og som den bilder sig ind er til endnu. Ikke sandt:
De mener med Bonde en Slags Dyr, som slider, æder, drikker og
sover som alle de andre Dyr. Jeg kan trøste Dem med, at dette
Dyr er for længe siden død og begravet for visseligen aldrig mere
at opstaa.*
„Men hvorfor vil De lægge Dem ud i saadan en Eremithule,
som en saadan landlig Afkrog jo dog i alle Fald maa blive?*
„Der er slet ikke Tale om noget Eremitliv. Jeg agter bare
nu langt om længe at leve i de Omgivelser, der er mig naturlige.
Forstaa mig ret, Frøken Agnes. De kan sikkert forstaa
mig. Der er ingen Familie, jeg har omgaaedes saa meget med
som med Deres, ingen, hvor jeg har mødt saa megen Kærlighed,
ingen, hvor jeg har befundet mig saa godt. Og alligevel har jeg,
i tusend Smaating og i Bund og Grund, aldrig følt mig
anderledes end som en fremmed, ogsaa hos Dem — en fremmed, der
blev hygget om, en fremmed, der blev forkælet — meget sandt,
men dog alligevel en fremmed, der aldrig kunde føle sig helt
hjemlig og utvungen, og som længtes derhen, hvor han havde
hjemme. Eders Bordskik, eders Søskend-Kærtegn, eders Opfattelse
af god Tone, alt det meget, der for eder var en nedarvet Vane,
en ubevidst Vane — det var for mig noget indstuderet, det blev
for mig aldrig andet end en ydre Form, en Skal, en paaklistret
Clichée, der angav for mig selv og andre, at jeg ikke hørte til eders
Samfundskredse. Sommetider opfangede jeg eller troede at fange
hos Dem eller hos andre i Selskabet en forbavset Mine eller et
mangetydigt Smil, naar jeg havde sagt eller gjort en eller anden
Ting, og jeg satte det i Forbindelse med det, som jeg havde sagt
eller gjort, og forskede efter, om der var noget galt i det, noget,
der stred mod eders Selskabskodeks, og jeg følte Undseelse eller
Smærte.
Om det saa var Dem selv, saa var De mig — og er endnu,
som De sidder der, som et underligt og fremmed Dyr, jeg ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
