Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Ola Hansson: Hjemløs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bloddragne Planer. Jeg søgte nu at lufte alt dette ud; jeg satte
hele Gaarden i Stand, ombyggede den Del af den ene Længe,
hvor jeg selv vilde bo, og anlagde Have.
Saa gik Efteraaret og Vinteren. Jeg passede min Jord,
studerede min Videnskab som før og fulgte med i alle Tidens
Bevægelser gennem en vidtstrakt Korrespondance. Jeg hørte det
stærke Sus af Kæmpefuglenes Vinger i den dybe Stilhed om mig,
og mange Anelsens Fremtidsord, der overdøves af Byens Larm,
svævede gennem den tyste Luft som Høstens flyvende Sommer
eller en næppe hørlig Sordine-Musik.
En af mine Naboer var en Slægtning af mig. Han sad
paa en lille Gaard med sin Kone og en eneste Datter. Hos dem
tilbragte jeg mange af de lange Vinteraftener, som man paa
Landet har saa ondt ved at faa Has paa. Vi sad da inde i
Sovekamret, et lille Værelse, indrettet paa hel gammeldags Vis. Kun
de øverste Totredjedele af Væggene var tapetserede, saa kom der
en Træribbe, der løb Værelset rundt, og under den var der malet
firkantede Felter. En bred Dobbeltsæng, en Pult, der bar et
Glasskab med Familiens faa Bøger, en Ælmetræssofa med
Voksdugsbetræk, et Slagur i Egekasse med Metalskive, et firkantet Bord af
beitset Ælm og et Par gamle Lænestole udgjorde Bohavet. Over
Sængen hang i en sort Træramme et af disse Skilderier, som man
tidligere ved Dødsfald i Familien lod Skolemesteren lave til Minde
om den døde: en Ligkiste med et brændende Lys ved begge
Ender, et Salmevers med sirlig præntede Bogstaver og den
hedengangnes Navn, Fødsels- og Dødsaar. Over de smaa firrudede
Vinduer hang tynde hvide Tværgardiner.
I dette Værelse sad jeg mangen Vinteraften i Timevis, røg
daarlig Tobak og drak Toddy af daarlig Rom, diskuterede
Storpolitik med Bonden og afhandlede Byens interessante
Begivenheder med Kvindfolkene, der sad ved deres Haandarbejde. Jeg
fik at vide, hvad Per havde sagt i Dag, og hvad Povl vilde tage
sig for i Morgen, og naar Samtalen gik istaa, greb Slaguret ind
med sit rolige og myndige Tik-tak og huggede samvittighedsfuldt
Pavserne over i saa og saa mange lige store Dele. Sommetider
hørtes Lyden af Trækharmonika eller Karleskraal ude fra
Landevejen, mens Gaardhundene tudede og skældte ud; og da vilde en
Lytter have kunnet høre mange vise Bemærkninger om den gode
gamle Tid, der var gaaet sin Vej, og om det nye daarlige Væsen,
der var kommet i Stedet. Og hver Gang, jeg traadte over Tær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
