Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. S. Schandorph: En gammel Novelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu er hos os Emil Aarestrup erkendt for en af vore fineste
og karakterfuldeste Lyrikere, men skøndt han levede midt i vor
saakaldte literære Guldalder, hvor Publikum havde Øre for højst
forskellige Digterstemmer, blev hans første Digtsamling liggende
paa Forlæggerens Loft, og man ser af 2det Bind af Fru Heibergs
Memoirer, hvor hendes Mand, vor Guldalders Boileau, agtede ham
ringe. Hvad Under da, om et saa udpræget Digtertemperament,
der i kunstnerisk formende Ævne stod langt tilbage for Aarestrup
som Carl Bagger, fristede det forrige Aarhundredes danske Poeters
Skæbne: Fattigdom og Drukkenskab.
Hvad der bringer Forskeren til at holde af og interessere
sig for slige literære »Løsgængere”, (som Börchsenius har kaldt
dem), er, at de er mere hensynsløse, derfor tit mere sig selv
end de af det officielle Samfund og den dominerende Kritik knæsatte
Poeter. Der er mere usminket Natur i Aarestrups Lyrik end i
Chr. Winthers, trods dennes rigere Naturel og alsidigere Kunst,
der er mere utøjlet Lidenskab i en Bohémien som Arthur i »Min
Broders Levnet” end i alle Fru Gyllembourgs Figurer tilsammen,
uagtet Fru Gyllembourg som Stilist altid er i Tidens »full dress”
og Carl Bagger stundum møder, stilistisk set, i Skjorteærmer som
en Stamgæst i en af de gamle Billardstuer i Værtshusene paa
Vesterbro, det klassiske Slagterkvarter.
Overfor kyndige Læsere behøver man næppe at hentyde til,
at det ikke er Meningen med disse Betragtninger, at jeg skulde
sætte Emil Aarestrup over Chr. Winther eller Carl Bagger over
Fru Gyllembourg, saa lidt som at paastaa, at det 18de
Aarhundredes Løsgængere i fransk Literatur som Lesage og Prévost
d’Exiles staar over eller blot ved Siden af Racine, Vollaire, Rousseau
og andre af de epokegørende. Reservationen tages ogsaa mere
overfor virkelig eller hyklet kritisk Dumhed i Aviserne end
overfor dette Tidsskrifts Læsekreds.
Lesage er faa Aar yngre end Voltaire, Prévost d’Exiles
omtrent tretten Aar yngre end samme literære Stormagt. Lesage
er for saa vidt mere sin Tids Mand, som hans religiøse Skepsis
træder trem om, end noget besløret. Prévost, den forløbne Munk,
hvis Liv er saa lidet kristeligt, lader sin Helt i den Fortælling,
som her skal omtales, i sine rolige Øjeblikke yde Religionen Hyldest,
og Manon Lescaut er sikkert en maskeret Selvbekendelse.
Lesage, det kunstnerisk alsidigere, lettere og lykkeligere
Naturel, drog i Tanken til Spanien for at gøre literært Bytte, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
