Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. S. Schandorph: En gammel Novelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tællinger. Om han just har været Stratenrøver, véd man ikke,
men at han har været en vidt befaren Landstryger ad alle
Elskovens bugtede Veje, fremgaar tydelig af alt, hvad han
har skrevet.
Der var et Stykke Renæssance blevet tilbage i denne Abbé
fra det 18de Aarhundrede. Han var en Smule af en Benvenuto
Cellini, om han end ikke slog Folk ihjel som hin geniale
Kunstnerbandit. Han fik som han Anfald af knugende Anger, religiøs
Kontrition, og vel ogsaa af hallucinerede Syner af Himlens
Hærskarer i guldstraalende Skyer midt i den værste Elendighed.
Og han maa have haft en enorm Arbejdsævne. Lad være,
at hans mange Romaner er smurte hen currente calamo, men
alene deres Masse tyder hen paa Slid. Da han i et sønderknust
Øjeblik, anden Gang var strandet paa sin militære Bane, aabnede
Klosterets Port sig tredje Gang for ham. Og det var intet ringere
Kloster end Benediktinernes af Saint Maur i Paris, en Ære for
den katolske Verden. Ordenens lærde Bedrifter har givet disse Munke
en fremragende Plads i Kulturhistorien og en Krav paa
Anerkendelse fra alle, som kan skønne paa grundig og
samvittighedsfuld Forskning. Prévost blev Medarbejder af Ordenens uendelige
Samlerværk „Gallia chrisliana
En Dag fo’r Djævelen i Abbé Prévost. Det var nu tredje
Gang, at han njeta le froc aux orties“ (kastede sin Kutte i
Nælderne — det gamle franske Udtryk om Munke, der deserterer).
Han løb til Holland og England, skrev Romaner en gros, blev,
Gud maa vide hvordan, Sekretær og Huskapellan hos Mæcenaten
Prinsen af Conti. Hans Tale lød dristigere, end hans Mæcenas
syntes passende, og det synes, som om han har omtalt de
Forfattere, der havde slaaet bedre an end han selv, paa en lidet
respektfuld Maade. Han flygtede igen, landede i Bryssel men
saa sit Snit til at komme til Paris efter et ikke langt Ophold i
Belgien.
En ortodoks Konservativ, Kantsleren d’Aguesseau, tog sig
af ham. Om denne i sin Tid af sit Parti saa skattede
Øvrighedsperson siger Villemain: „Hans Veltalenhed, hvoraf der gik saa
stort Ry i Retspaladset, var kun en elegant Retorik. Hans
Viden og hans Fromhed fortærede sig i ørkesløse Tvistigheder om
en Bulle og tjænte ikke til at forsvare de store Principer, som
dristige Hænder begyndte at rokke ved.‘
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
