Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. S. Schandorph: En gammel Novelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den værdige Togamand med Pelsværkskraven overlod den
vidtløftige Abbé Udarbejdelsen af „Histoire générale des voyages“.
Om nu Prévost ikke kunde leve af denne Arbejdsgiver,
■eller om hans altid arbejdende Fantasi drev ham til Produktion;
han blev ved med at skrive Romaner med „Mord und
Todt-schlag“, véd ikke jeg. Han havde en Frodighed i Fantasi og
Opfindelsesævne som den gamle Dumas. Han kan trods sin yngre
Fælle spinde og flette og løse gruopvækkende Situationer; hans
Helte kan elske, dræbe og dø, efter at have gravet sig ud af
Fængsler gennem underjordiske Gange, undermineret alentykke
Mure med deres Negle, lade sig glide ned ad lodrette, uhyre høje
Vægge ned i Fæstningsgrave, entre op ad den modsatte Skraaning,
slaa Vogterne ihjel for at naa den Elskedes ventende,
udbredte Arme.
Har nogen Lyst til at kende den Side af Abbé Prévost’s
Produktion, saa læse han „Histoire de Monsieur Cleveland11, saa
har han et typisk Eksemplar, som repræsenterer Arten.
Efter nyere Undersøgelser er den almindelige Beretning om
Forfatterens Endeligt kun et Sagn. I saa Fald er det digtet i
Stil med Massen af hans Fortællinger. Man tage den for, hvad
<ien er.
Det hedder, at Abbé Prévost d’Exiles, 76 Aar gammel,
blev ramt af et Slag paa en Landevej, at han som død blev
bragt til den nærmeste Præstegaard. Da saa Lægen foretog den
lovbefalede Aabning af det formentlige Lig, blev det levende.
Men saa skal den stakkels Abbé Prévost d’Exiles være udaandet
under forfærdelige Smærter.
Se non é vero, é ben trovato.
Ti det var jo en Mand, der i de bedste Aar af sit
Liv flakkede om paa alskens Landeveje. „Det maa have smærtet
■denne ægte Digternatur at skulle skrive Romaner for saa eller
saa meget for Linjen, at bytte sit Talents lødige Guldbarre ud i
Kobbermønt. Og hans eneste udmærkede Bog „Manon Lescaut“
er en Selvobduktiori af den stakkels Poet, den er som et Stykke
levende Kød, revet ud af hans Legeme.
Ridder des Grieux, hvem Fortællingen er lagt i Munden,
er sikkert Prévost d’Exiles selv med en let Domino over Ansigt
og Krop.
Denne yngre Søn af en Adelsslægt, der ikke synes at have
haft Raad til at opforgylde det gamle Skjoldemærke, som bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
