- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
378

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. S. Schandorph: En gammel Novelle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

røvede dem Kærlighed og Had, Glæde og Sorg, Haab og Frygt, vilde de være
blottede for enhver Følelse. Men der gives andre, mere udviklede Individer,
der kunne paavirkes paa tusende forskellige Maader, saa at man næsten fristes
til at antage, at de have mere end fem Sanser og kunne opfatte Tanker og
Indtryk, der ligge udenfor den almindelige Forestillingssfære. Og, just fordi
de ere sig dette Fortrin fremfor Hoben bevidste, just derfor er der intet, der
gaar dem mere til Hjærte, end at komme i en skæv Stilling. Derfra skriver
det sig at den Slags Mennesker ere saa modtagelige for Latter og Spot, og at
Skamfølelsen viser sig saa stærkt udviklet hos dem.

Er der ikke en betalende Klarhed i dette lille Stykke
Psykologi? Tænk en Gang, i hvor mange Snirkler en moderne
Forfatter vilde have omhyllet det. I Sligt var det 18de
Aar-hundredes Literatur i Frankrig henrivende, men mon f. Eks.
Voltaire nogensinde har gjort et saa dybt og solidt Spadestik?
Ja hos Rousseau kan man finde noget tilsvarende, men aldrig
udtrykker han sig med denne fordringsløse og noble Simpelhed.
Nej han stikker saa mange retoriske Boller og stilistiske Silerier
paa Suppen, at den ikke bliver let at fordøje.

Intet er mere vederkvægende for en Læser end at finde en
Stil, der falder naturlig som en dannet Mands sikre Tale, uden
at man mærker Stræben efter at soignere sit Udtryk eller efter at
gøre en almindelig jævn Tanke dybsindig ved skruede
Udtryksformer. I vor Literatur er Clemens Petersen et advarende
Eksempel; selv vor udmærkede M. Goldschmidt kan forfalde til
forlorent Dybsind.

Der er næppe paaviseligt Spor af Satire mod Kirken.
Ghevalier des Grieux’s Ord i Scenen mellem Manons Broder, en
forløben Soldat, falsk Spiller, halv Bandit og den gamle Roué af
en Greve, er kun Friskfyrsytringer, Forfatteren har lagt sin Helt
i Munden, og for hvilke han ikke personlig hæfter (Se Pag. 80):

Den gamle Kurmager lod til at finde Behag i min Person; han klappede
mig et Par Gange paa Kinden og sagde, at jeg var en køn Fyr, men at jeg
maatte være paa min Post i Paris, hvor unge Mennesker saa let komme paa
Afveje.

Lescaut forsikrede ham, at jeg af Naturen var saa dydig anlagt, at jeg
fra Barnsben kun havde talt om at blive .Præst, og min største Glæde bestod
i at lave Patemosterbaand.

— Han har lidt tilfælles med Manon, vedblev den Gamle og tog mig
under Hagen.

Jeg svarede med en enfoldig Mine:

— Det er, fordi vi berøre hinanden saa nær; derfor elsker jeg ogsaa
Søster Manon som mit andet Jeg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0386.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free