- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
380

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. S. Schandorph: En gammel Novelle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det er den samme des Grieux, der naivt stoler paa, at
Gud vil hjælpe ham til en god Udgang af alle de mer end tvetydige
Situationer, han indvikler sig i.

— Gud, sukkede jeg, Du, som er den eneste, der kan hjælpe mig, vil
Du være lige saa ubarmhjærtig som alle de andre (Pag. 909).

Det er fremdeles den samme des Grieux, der siger til sin
dydige Ven Tiberge (Pag. 97): .

— Det er let for Dig at sejre Tiberge, saa længe Du er ene paa Val-

pladsen, men lad nu ogsaa mig fremkomme med mine Grunde. Vil Du virkelig
paastaa, at et Liv i Herren er fritaget for Sorger, Modgang og Bekymringer?
Hvad Navn vil Du da give Magthavernes Fængsler, Galger, Baal og Pinebænke?
Vil Du maaske sige som Mystikerne, at Legemets Hudflettelse tjæner til Aandens
Forherligelse? En saa urimelig Paradoks kan Du da umulig ville hævde....

Saa siger Tiberge (Pag. 98):

— Denne Sammenligning mellem det Maal, Du har valgt, og det som er
foresat os af Religionen, er en Usømmelighed, som gaar over alle Grænser.

Des Grieux siger saa (Pag. 99), at der er en Ting, som
ubetinget taler til Gunst for hans Opfattelse, den: at Kærligheden,
hvor lidet man end kan bygge paa den, kun lover os Glæde og
Tilfredsstillelse, medens Religionen kræver, at man skal være
fattet paa en lang og kedsommelig Pønitense.

Pag. 99 — atter des Grieux’s Ord:

— Vi ville snart komme paa Spor efter, at man fører os bag Lyset,

naar der loves os andre Nydelser ad andre Veje___(Pag. 100) lad Præsterne

ærlig bekende, at, saaledes som vi Mennesker nu en Gang ere skabte, er Elskov
den største Fryd, der frembyder sig for os her paa Jorden.

Her stiger en Duft fra Voltaires Aarhundrede op i
Læserens Næse.

Dette skal ikke være sagt til Forklejnelse, det fremhæves til
Ros for Digteren. Hans samtidige Kunstfæller tegner
Menneske-profiler, lader deres Figurer nøjes med faa Egenskaber; Prévost
d’Exfles har leveret forholdsvis sammensatte Mennesker, har Øjet
oppe for Virkelighedslivets Inkonsekvenser, for Bølgegangen i en
Menneskesjæl; véd, at Mennesket kun, naar det er i Ro, ræsonnerer
logisk, eller rettere sagt, han véd, at Menneskets Ræsonnement
affarves af haris Stemninger. Derfor griber den ulykkelige des
Grieux os mest, naar han bliver uslest og svagest under Lidenskabens
mægtige Tag; derfor forstaar vi ham i alle hans Sinds Svingninger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0388.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free