Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Dr. phil. S. Schandorph: En gammel Novelle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lige saa godt er hans Elskerinde, Skøgen Manon Lescaut
tegnet. Den gode Abbé Prévost d’Exiles har gjort gode Studier
paa dette Terrain.
Manon er fuldt ud, hvad Franskmændene kalder „bonne
filleu. Hun er godmodig og blød, kælen og omgængelig, er ikke
engang lunefuld, men hun er komplet upaalidelig i alle
Livsforhold. Hun er et rent Naturvæsen, for hvem Begreber som Dyd
og Moral ikke eksisterer. Egentlig har hun ondt ved at begribe,
hvorfor hendes Elsker raser over hendes Masse af Utroskaber.
Hun holder rigtig meget af ham, mere end af nogen anden,
flyver i hans Favn, naar han efter de for hendes Skyld
over-staaede Kalamiteter løber til hende, men hun er nu en Gang
saadan organiseret eller opdraget, at hun betragter sit Legeme
som et Terræn, som hun frit kan lade Alverden marchere hen
over. Det kan jo ikke gøre Hr. des Grieux noget, at hun søger
at bringe saa meget ud af sin Ejendom som muligt; han mister
jo ikke noget, tvært imod han og hun kan gøre en god Forretning
med en rig gammel eller ung Herre, saa kan de jo bag efter føre et
desto behageligere Samliv. Hun har ondt af ham, naar hun narrer
ham af Hensyn til Levebrødet. Da han efter Aftale møder med
Vogn ved Operaen for at hente hende, og hun er tagen af Sted
forinden med en rig ung Adelsmand, sender hun ham denne
Herres hidtilværende kønne Elskerinde til hans Trøst i Kviden.
Se Pag. 175—76.
— Se saaledes er det hele gaaet til, vedblev Manon. Jeg har ikke lagt
Dølgsmaal paa noget af, hvad jeg har gjort eller tænkt. Den unge Pige (a:
Manons ny Elskers forhenværende Elskerinde) indfandt sig snart efter, og jeg
syntes godt om hende. Jeg tvivlede ikke et Øjeblik om, at min Udeblivelse
jo vilde gøre dig bedrøvet, og det var derfor mit oprigtige Ønske, at hun vilde
være i Stand til at adsprede Dig en Stund, ti, som Du véd, fordrer jeg kun,
at Du skal være mig tro i Dit Hjærte...
(Nu taler des Grieux). For Resten maa jeg indrømme, at der var noget
i min Natur, der blev rørt over hendes aabne Tilstaaelse og over den
tro-hjærtige Ærlighed og Frimodighed, hvormed hun fortalte selv de
Omstændigheder, som maatte saare mig dybest... Du vilde altsaa virkelig være bleven
hos G. M. i Nat?
Dette Spørgsmaal. som jeg henvendte til hende med et mørkt Blik, satte
hende i Forlegenhed, og hun svarede undvigende og søgte at komme med
Udflugter.
Jeg havde ondt af hende og gjorde derfor Ende paa den pinlige Situation,
hvori hun var, ved ligefrem at erklære, at nu ventede jeg, at hun fulgte mig
med det samme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
