- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
399

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Carlyle som Socialpolitiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

denne Rigdom overhovedet gjort nogen virkelig Gavn ? Hidtil ikke
en eneste. Vi have større Rigdom, end nogen anden Nation
nogensinde har haft det, men vi have mindre Nytte af vor Rigdom, end
nogen anden Nation nogensinde har haft det. Vor Industri
blomstrer, men endnu har den ikke sat Frugt.–––Er da vor Rig-

dom virkelig fortryllet som Midas, tynger der ogsaa paa os en
Guddoms Forbandelse?”

Der er en anden antik Fabel om Sphinxen, der fordrede at
Vandringsmanden, at han skulde løse dens Gaade, og naar han
ikke kunde, sønderrev den ham. En saadan Sphinx er Livet for
alle Mennesker og alle Samfund. Den menneskelige Natur er som
en Sphinx med en Gudindes Aasyn og Bryst, en Løves Klør og
Krop. Bliver Mennesket ikke dens sejrende Brudgom ved at løse
dens Gaade, bliver det sønderrevet af Løvens Tænder og Klør.

Den vise løser Sphinxens Gaade, men taabelige Mennesker
kunne det ikke. „De tro, at fordi Gengældelsen ikke følger en slet
Daad lige i Hælene, saa er der ingen Retfærdighed til hernede,
uden i Ny og Næ. Gengældelsen for en slet Daad kan mangen
Gang vente baade en og to Dage, baade et og to Aarhundreder,
men den er sikker som Livet, sikker som Døden. Nu som i
Tidernes Morgen bor og taler Gud midt i Verdens hvirvlende Vind,

— og Verdenens Sjæl er Retfærdighed”.

„O, Broder, er det virkelig nødvendigt, efter at
Kristendommen nu er bleven prædiket i 1800 Aar, at minde dig om den
Kendsgerning, som alle Muhamedanere og Hedninger, Jøder og
Grækere, ja i det hele alle Guds Skabninger forlængst have indset,

— ja som du endog selv en Gang havde en Anelse om, inden dit
indre Liv blev stranguleret, den Kendsgerning nemlig, at der virkelig
er en Retfærdighed hernede, og at der paa Bunden ikke er andet
end Retfærdighed. Forglem det, og du har forglemt alt!” —

Retfærdighed er saaledes det Tyngdepunkt, hvorhen til alt,
hvad der er godt og ædelt, stræber at naa, og som det vil naa
ifølge evige Love, der ere stærkere end denne Verdens. Den, der
ikke stræber efter Retfærdighed, er fortabt. Og saaledes er Sphinxens
Spørgsmaal til os i Virkeligheden dette: „Hvad er Retfærdighed?”

Fra den store fattige Befolknings Side rejser der sig nu et
eneste uhyre uartikuleret Spørgsmaal: „Hvad ville I stille op med
os?” „Det er den første praktiske Form af Englands
Sphinxspørgs-maal; tydeligere udtrykt lyder det saaledes: „„Vi ere villige og i
Stand til at arbejde, og herpaa Jorden er der fuldt op at tage

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0407.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free