Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Carlyle som Socialpolitiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget helt andet: Reformen skal begynde med Individet
selv. Det enkelte Individs Tænkemaade maa helt forandres, hele
Livsanskuelsen drejes. Først da vil Frelsen vise sig mulig.
„Er én Gang Livskilden i eder igen bragt til at rinde, hvilke
utallige Ting, hele Klasser og Kontinenter af Ting, ville da ikke Aar
efter Aar, Aarti efter Aarti og Aarhundrede efter Aarhundrede
være gørlige og blive gjorte.–––Himlen være lovet! da vil her
og der tændes et Lys i et Menneskes inderste Hjærte, saa han vil
erkende, hvad der er Ret, hvad Gud den Almægtige har befalet
ham, at der bør gøres, — var det endog nok saa umuligt."
„Naar Du derfor efter den Morrisonske-Pille-Hypotese endnu
en Gang spørger: „Hvad skal der gøres?" saa tillad mig at svare
dig: „„Af dig for Øjeblikket næsten intet. Det eneste, du kan gøre,
er om muligt at ophøre at være en hul klingende Bjælde
afHøren-sagen, Egoisme og kortsynet Dilettantisme, og prøve at blive, saa
vidt det staar i din Magt, et ærligt tænkende Menneske. Du skal
trænge til Bunds i dit Indre og se, om der findes noget Spor af
en Sjæl. Før kan der intet gøres"“.
„O, Broder, vi maa om muligt kalde Sjælen og
Samvittigheden til Live i os, ombytte vor Dilettantisme med redelige
Bestræbelser og vore døde Stenhjærler med levende Hjærter af Kød
og Blod. Da skulle vi erkende ikke én Ting, men i klarere eller
dunkiere Rækkefølge en hel uendelig Skare af Ting, som ville
kunne gøres. Gør den første af disse, gør den, og den næste vil
alt blive lettere og mere gørlig, ja ikke blot den næste, men en
hel Uendelighed af Ting vil være begyndt at blive mulige for os".
Dette er altsaa Reformen. „Du og jeg, min Ven, vi kunne
hver for sig i denne Verden fuld af Daarer gøre en Ikke-Daare,
en Heros af os, om vi ville det; det vil- blive to Heroer til at
begynde med.1; En fuldstændig Forandring af den menneskelige
Konstitution lige fra det inderste Indre, Skabelsen af et nyt Legeme
med en ny Sjæl, der skal fødes under bitre Veer, — det maa
der til.
Carlyle tiltror sig nu ikke at kunne paavise Menneskene,
hvem der kan gennemføre en saadan Reform af det hele Samfund,
eller hvorledes dette kan gøres; men ved et Greb tilbage i
Fortiden søger han, om det kunde lykkes ham at kaste, var det saa
blot et Strejflys ind i dette gaadefulde Mørke.
Tilskueren. 189i. 26
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>