- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
405

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Carlyle som Socialpolitiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kun, for saa vidt som han havde gennemgaaet en haard Læretid i
Kunsten at adlyde. „Han havde aldrig syslet med vadium
eller plegium1)*, siger Jocelin, „det var knap nok, at han havde set
en saadan Ret som den, hvori han nu tilmed skulde føre
Forsædet*. „„Men det er utroligt*, fortsætter Jocelin, „hvor snart han
lærte hele Forretningsgangen og i det hele blev langt kyndigere
end nogen anden i alle Slags Sager* “. Blandt de mange, som
tilbød ham deres Tjæneste, beholdt han kun én Ridder, erfaren i
,vadia* og „plegia*, og inden et Aars Forløb var han selv
fuldstændig inde i Tingene. Ja det varede endog ikke længe,
før Paven udnævnte ham til Voldgiftsmand i visse Sager, og
Kongen udnævnte ham til en af sine ny Kresdommere. En
fremragende Embedsmand siger endogsaa om ham: „„denne Abbed
er et fint Hoved, disputator est; hvis han bliver ved, som han har
begyndt, vil han stille alle os Jurister i Skygge*

„Hvorfor ikke? Hvad skulde hindre denne Samson i at
regere? Der er noget i ham, som er langt bedre end al Oplæring.
Han bærer i sig selv et Mønster for Regeringskunst. Der lever
i ham en dyb Afsky for alt, hvad der er usammenhængende,
smaasindet, usandt, det vil sige: kaotisk, uordnet, — stammende
fra Djævlen og ikke fra Gud. En slig Mand kan ikke andet end
regere; han har det levende Forbillede paa en Styrer i sig selv og
en drivende Trang i sit Indre til at virkeliggøre dette. Han vil
ikke tjæne Djævelen eller Kaos for nogen som helst Løn. Nej,

denne Mand er en født Tjæner for en Anden end dem!*–––––

––-„Noget af det første, ja det allerførste Herkules-Arbejde,

som Abbed Samson foretog, var en nøjagtig Revision af og en
radikal Reform i Klostrets Finansvæsen. Det er enhver styrende
Mands første Arbejde fra Paterfamilias til Dominus Rex. At holde
Regnen ude er Indledningen til alt, hvad man senere vil udtænke
eller gøre. Den gamle Abbed Hugos Budget opviste kun Deficit
og Vind. At faa sine Regnskaber i Orden, at slippe ud afKløerne
paa den Ravneskare af Kreditorer, der som modbydelige Harpyer
styrtede sig løs paa ham, hvor han viste sig, var en ubetinget

Nødvendighed for Abbed Samson*.––––

„I mindre end 3 Aar, beretter Jocelin, var Klostret
befriet for sin Gæld og de jødiske Harpyer ikke alene betalte, men

’) Pante- og Kautionssager.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0413.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free