Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Carlyle som Socialpolitiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
de gamle Romere var det formodentlig ikke Frygten for Pluto,
som de næppe have haft synderlig Respekt for, men Frygten for
at handle uværdigt, handle mod Dyden eller i deres Sprog: handle
umandigt. Men hvad er det saa, som den moderne Englænder,
— naar alt kommer til alt, naar man faar gennemskuet hans
Humbug og trængt helt til Bunds i, hvad han kalder for sin
Gudsdyrkelse, — hvad er det saa, som han nærer uendelig Rædsel
for, hvad er hans Helvede? Ja jeg krymper mig næsten ved at
udtale det. Det er Rædslen for ikke at gøre Karriére, ikke at
vinde Guld og Hæder eller komme til at spille en Rolle i Verden.
Er ikke det et noget besynderligt Helvede?"*
„Jo, Sauerteig, det er et meget besynderligt Helvede! Hvis
ri ikke gøre Karriére, hvad ere vi saa til? Saa var det os bedre,
om vi aldrig vare bievne fødte. — — Men dette Helvede hører
ganske naturligt til Mammonismens Evangelium, og saa er der
dog en Virkelighed bag det meget Blændværk, saa er der dog i
alt Fald ét, som for os er ramme Alvor: at tjæne Penge. Gud
ske Lov, at ogsaa Mammonismen har sin Alvor, nemlig forsaavidt
den arbejder. Ti Lediggang alene er uden Haab.“ — — —
„En af de Kendsgerninger, som Dr. Alison anfører i sit
Værk om Fattigplejen i Skotland, har gjort et dybt Indtryk paa
mig. En fattig irsk Enke fra en af Edinburgh’s Smaagyder forlod
i sin dybe Trang sit Hjem for at bønfalde om Hjælp hos Stadens
forskellige Velgørenheds-Anstalter. Hun blev sendt fra den ene
til den anden, men fik alle Vegne Afslag, indtil endelig hendes
Kræfter vare udtømte. Hun fik Tyfus og smittede hele Gyden,
saa at 17 andre Mennesker døde af Feberen. Den
menneskekærlige Læge spørger: „Vilde det dog ikke, selv blot af
økonomiske Hensyn have været bedre at hjælpe denne stakkels
Kone? Hun fik Tyfus og dræbte 17 af eder.* — Det er
virkelig sælsomt. Den fattige, irske Enke henvender sig til sine
Medskabninger og siger til dem: „„Se, jeg er ved at synke om af
Elendighed, i maa hjælpe mig! Jeg er eders Søster, Ben af eders
Ben, den samme Gud skabte os, i maa hjælpe mig.** „„Men*,
svarede man hende, „„det er os umuligt! Du er heller ikke vor
Søster!““ Men hun beviser sit nære Slægtskab, idet hendes Tyfus
dræber dem, ja viser, de virkelig vare hendes Brødre, hvor meget
de saa end nægtede det.–––Man svarede hende: „„Du er ikke
vor Søster! Har du blot Skygge af Bevis derfor? Her ere vore
Dokumenter og Hængelaase, som godtgøre, at vore Pengeskabe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
