Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Carlyle som Socialpolitiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Herkules; det er den rette Plan at lægge for sit Liv!“–––––
Alt Arbejde er i Grunden ogsaa Religion, som hine gamle Munke
sagde: „Laborare est orare*, — at dyrke Arbejdet er at dyrke
Gud! Særligt til Samfundets øverste Klasser retter han dette
Ord. De skulle uden at kræve jordisk Pomp og Pragt, jordisk
Vinding og jordisk Magt som Løn for deres Gerning give
Samfundet deres Arbejde, deres Liv. „Min Broder, det brave
Menneske maa give sit Liv! Giv det bort, raader jeg dig til, ti du
venter da vel ikke at kunne slaa en passende Handel af om dit
Liv? Hvilken Pris skulde du f. Eks. have for det? Haanden paa
Hjærtet! Vilde saa ikke den eneste overhovedet mulige Pris
forekomme dig at maatte være Alverdens evige Herlighed? —
Dit Liv er dit alt og som Pris derfor maa du kræve alt! Du
er en ufornuftig Dødelig, eller rettere sagt du er en stakkels
udødelig Dødelig, der i dit Jordelivs snævre Lænker synes saa
ufornuftig. Du vil aldrig kunne sælge dit Liv eller nogen som
helst Del af dit Liv til din Tilfredshed. Nej, skænk det bort som
en kongelig Gave og forlang intet til Gengæld: da har du egentlig
faaet alt. Det heltemodige Menneske — og slumrer der ikke,
Gud være lovet, en Helt i enhver Mand — maa gøre dette til
alle Tider og under alle Forhold. I den mest kaotiske Tidsalder
som i den mindst kaotiske maa han sige, som Robert Burns
sagde saa stolt og ydmygt om sine smaa skotske Sange, disse en
Himmelmusiks Draaber af Dug i hin Tids umelodiske Tørke:
„„Ved Gud i Himlen, enten ere de ubetalelige eller slet intet værd,
— jeg behøver ikke eders Penge.**
— G arly le formulerer derefter Nutidens Samfundsproblem
saaledes, at det gælder om at føre Arbejdet tilbage under sine
egne evige Naturlove, bort fra den gældende Tilbuds- og
Efterspørgsels-Lov.
„Laissez-faire, Tilbud og Efterspørgsel, — man begynder at
blive træt af alt dette. Overlad alt sligt til Egoismen, til det
umættelige Begær efter Penge, Fornøjelser og Bifald. Det er
Fortvivlelsens Evangelium. Mennesket skulde altsaa virkelig kun
være en Fordøjelsesmaskine! Giv ham blot Frihandel og fri
Fordøjelse, lad enhver af os fordøje, hvad han kan overkomme, og
overlad Resten til Skæbnen! Nej, en Verden, som kun bestaar af
Fordøjelsesmaskiner, vil snart ikke have noget mere at fordøje.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
