Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Carlyle som Socialpolitiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvis de ikke gøre det, skal denne Kendsgerning nok sørge
for at give Agt paa sig selv. Det største af alle
Samfunds-spørgsmaal, Spørgsmaalet om Arbejdets Løn og Arbejdets
Organisation kan ikke længere skydes til Side, og fremfor alt maa man
ikke tro, at der ligger den allermindste Løsning i Proklameringen
af Frihed.
„Frihed? Et Menneskes sande Frihed bestaar i at
udfinde eller blive tvunget til at udfinde den rette Vej og saa
vandre den. At lære eller blive belært om, hvilken Gerning
han virkelig er skabt til, og saa tage den op, hvad enten det
bliver som Følge af Tilbøjelighed, Overtalelse, ja selv Tvang, —
det er Menneskets sande Velsignelse, „Frihed" og højeste Lykke.
Hvis dette ikke er Frihed, saa skøtter jeg for mit Vedkommende
saare lidet om Frihed. Du vil da ikke tillade en aabenbar Gal
at sætte over en Afgrund; du, som er klog, du krænker
Menneskets Frihed og holder ham tilbage, selv om det skal være ved
Hjælp af en Spændetrøje. Enhver Dumrian, enhver Taabe og
Kujon er nu mer eller mindre et Stykke af en Gal, og en
saa-dans sande Frihed vilde i Grunden være, om en hvilken som
helst Mand, der kun vidste bedre Besked, fik Tag i ham og ved
Hjælp af Jæmbaand eller under en anden mildere eller strængere
Form tvang ham, hver Gang han vilde skeje ud fra den lige Vej,
ind igen i det rette Spor."
„O, hvis du virkelig er min Senior, Seigneur, min Ældste,
Presbyter eller Præst, — hvis du i Virkeligheden er en visere
Mand end jeg, gid da et lykkeligt Instinkt maa lede dig og drive
dig til at „erobre" mig og befale over mig! Hvis du ved bedre
end jeg, hvad der er godt og rigtigt, saa besværger jeg dig i Guds
Navn, tving mig til at gøre det! Selv om du skal anvende aldrig
saa mange Jæmhalsbaand, Piske og Haandjæm, lad mig aldrig
gaa ene over Afgrundene. At jeg bliver kaldt en „fri Mand" af
alle Aviser, hjælper mig saare lidet, hvis min Pilgrimsgang ender
i Jammer og Død. O, at Bladene havde kaldt mig en Slave, en
Pjalt, en Usling, eller hvad der ellers behagede de kære Sjæle at
kalde mig, og jeg saa havde undgaaet Døden og vundet Livet."
Hele denne Frihedsbevægelse, hele Demokratiet er som en
Slags Fortvivlelse, der har grebet Menneskene, fordi de ikke længere
blive styrede, som de skulde. En Frihed, der kun betyder
Frihed til at dø af Sult, er en jammerlig Ting, selv om den er
forbundet med Ret til at afgive sin Stemme paa Valgdagen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
