Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - Kontorchef Jul. Schovelin: England som Forbillede. Carlyle som Socialpolitiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fuldstændig demoraliseret Bande, der stod med det ene Ben i
Tugthuset. Saa kom den overtalende Sergeant, hvervede dem ved
Trommeslag, tog af sit ganske Hjærte fat paa at eksercere dem
og frembragte dette stolte Resultat.* — — „Hvor virkningsfuld
for al Slags Arbejde er ikke en bestemt Planlægning, fast
Kombinering og Kommando!* — — „Og som dette Militær-Væsen
kunde, tænker jeg mig, ogsaa et Undervisnings-Væsen, et
Udvandrings-Væsen og mangfoldige andre Slags Væsener indrettes.*
Paa mangfoldige Omraader kan Lovgivningen skride ind
mellem Arbejdsherrer og Arbejdere, regulere Arbejdstiden, sørge
for Sundhedstilstanden i Fabrikerne og for Arbejderbømenes
Undervisning. —
Den mest veltalende Appel retter dog Garlyle til
Arbejdsgiverne selv, til Industriens Høvdinger. „Det største og vigtigste
Stykke af hint Problem, Arbejdets Organisation, maa løses af
dem, som staa midt i Arbejdets Praksis og lede det.* — —
„Industriens Anførere, hvis Industrien overhovedet kan
anføres, ere i Virkeligheden denne Verdens Hærførere. Hvis der
ingen Adel er i dem, saa vil der aldrig mere blive et Aristokrati.
Men lad Industriens Hærførere vel overveje, om de ere gjorte af
andet Stof end de blodige Kriges Hærførere!* — — „Industriens
Hærførere ere de eneste sande Forkæmpere, og som saadanne vil
ogsaa Fremtiden ære dem. Som Forkæmpere mod Kaos og
Nødvendigheden, Djævlen og Jætterne ville de føre Menneskeheden
an i den eneste sande Verdenskrig; Stjærnerne paa deres Baner
ville kæmpe for dem, og Himlen og Jorden ville tilraabe dem:
„Ret saa!“ Lad derfor Industriens Høvdinger alvorligt raadspørge
deres egne Hjærter, om de rumme andet end grisk Hunger efter
fine Vine og anden Luksus.*
Garlyle er saa meget Optimist, at han haaber paa, at
Svaret vil falde bekræftende ud. Han haaber, at den Erkendelse
vil vaagne hos Arbejdsherrerne, at Menneskenes Kærlighed ikke
købes ved kontant Betaling, og at uden Kærlighed kunne
Menneskene ikke udholde at leve sammen. „Du kan ikke anføre en
kæmpende Verden uden først at have oplært den til Disciplin og
Ridderlighed.* — —
„Gud skal vide, at Opgaven vil blive svær, men ingen stor
Opgave var nogensinde let. Denne Opgave vil tage dit Liv og
dine Børns og Børnebørns. Men hvorfor blev Livet skænket os
uden just til saadanne Opgaver? — — Svært? Ja, det bliver
Tilskueren. 1892. 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
