- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 9 (1892) /
439

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Sophus Claussen: Idyller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det er skummelt at bo paa den menneskevrimlende Jord;

det er skummelt at bygge i Skove, hvor Tavsheden bor;

det er skummelt at blandes med mange, som kaster dig hid og did;

det er skummelt og utrygt at bo med en enkelt langt borte fra

Menneskers Hjælp.

De har ledet saa vide, saa vide omkring efter Hjem.

Jeg har set dem fornægte sig selv og at taale og lide for Fred.
De har troet at finde en Arne, som aldrig gik ud;
men alle saa kom de og klagede:

„Buddha, min Gud!

Jeg er træt af at leve i Verden, o Buddha min Gud!
mine Haab er forbrændt paa en Arne, der hastig gik ud;
jeg har intet Begær efter Himlenes salige Kyst —
jeg blev bitter og sviende syg af al Jorderigs Lyst.

Men du tage mit Liv, som jeg véd ej: hvortil og hvormed?
at min Sjæl skal ej mer vandre rastløs fra Sted og til Sted!
Buddha, o Buddha min Gud, du var grum, om min Bøn du

forskød:

jeg beder jo ene at frelses fra Sjælevandringens Nød,
beder om intet, om Fred, om udødelig Død!“

Over sagtelig glidende Strand har jeg draget dem hen;
gennem langt ud sig vidende Land har jeg skikket dem frem.

De kom Skove forbi med Tusmørke-rugende Kroner,

de kom Stæder forbi — der var Lys, der var Latter og Toner.

Saa naaed de frem gennem blinkende Sø, over Bjærge og buede

Bro’r

hjem til det store Nirvana, hvor Fred ej behøves, hvor Striden

er død og Græsset evindelig gror.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:40:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1892/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free