Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Dr. phil. J. A. Fridericia: En literær Protest mod Enevælden under Kristian V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Oluf Rosenkrands’s tidligere Liv havde ikke frembudt noget
særdeles ejendommeligt, men var gledet hen som de fleste af hans
Standsfællers. Han var en Søn af Holger Åxelsen Rosenkrands
til Herregaarden Glimminge i Skaane, var født 1622 og havde
tilbragt en Del af sin Ungdom paa Rejser i Udlandet; sandsynligvis
havde han lagt sig efter Studiet af den klassiske Literatur, nyere
Historikere og politiske Forfattere. Efter sin Hjemkomst var han
paa vanlig Vis bleven ansat som Sekretær i Kancelliet og havde
været i Korfits Ulfeldts Følge paa hans Gesandtskabsrejse til
Nederlandene 1649; derimod havde han ikke opnaaet noget større
Len, kun et mindre i Norge. Efter sin Fader, som døde 1646 og
efterlod adskillige Børn, havde han arvet Herregaarden Egholm
paa Sjælland og en mindre Gaard i Skaane. 1652 ægtede han
Birgitte Krabbe, en Datter af Rigsraaden og Statholderen i Norge
Gregers Krabbe; efter Svigerfaderens Død 1655 fik han Enggaard,
det nuværende Gyldensteen paa Fyn. Det var saaledes et
betydeligt Godskompleks, han efterhaanden var bleven Ejer af, og
trods de i økonomisk Henseende saa daarlige Aar var han en
velstaaende Mand. Efter at Skaane var tabt, solgte han sin
derværende Gaard til den svenske Adelsmand Magnus Durel. Han
gav Møde paa det store Stændermøde i København 1660, men
om hans Holdning under Statsomvæltningen foreligger der ingen
Oplysninger, og det er kun fra hans senere Liv, at vi tør drage
den Slutning, at han maa have været en af dem, der med størst
Bekymring har set den Forandring foregaa, som i første Linje
berøvede Adelen dens Ret til at vælge Kongen, lagde dens andre
Rettigheder i Monarkens Haand og ophævede det ved
Haandfæst-ningen bestemte kontraktmæssige Forhold mellem den og Fyrsten.
Men havde selve Statsomvæltningen krænket Oluf
Rosenkrands, da kunde den ny Tingenes Tilstand, som fulgte paa,
langtfra virke forsonende. Dens Karaktertræk var
Tilbagetrængen af den tidligere herskende Stand og Forsøg paa at tage
ny Kræfter i Brug, for en stor Del en naturlig Følge af det ny
Regeringssystems Opgaver og Krav og af Magthavernes berettigede
Mistillid til den Klasse, som de vidste kun af Nødvendighed
havde bøjet sig for Omvæltningen. Men en lige saa naturlig
Følge heraf var igen, at Modsætningsforholdet mellem Regeringen
og de adelige, der ikke straks foretrak Hofgunst for Fastholden
ved de gamle Traditioner og Rettigheder, maatte vedblive. Adelen
saa Udlændinge og borgerlige sættes ind i de Embeder, der tidligere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
